“Da velbegavede X kyssede med velbagavede Y til gymnasiefesten så jeg to intellektuelle liv forsvinde”

Jeg så det og det holdt stik, her, små 30 år, efter. Det var ikke livserfaring jeg så det med, eftersom jeg var en knøs på 18 år. Det var væmmelse. Det var ikke bare det. Det var *sand* væmmelse iblandet en eksistentiel medlidenhed og skuffelse. Jeg *så* at disse to mennesker aldrig ville blive åndsarbejdere.