Erik vidste at hovedpersonerne vidste at han vidste at det ikke var ved ham at de klarede trængslerne i kapitel 4. Alligevel blev han så bekymret at han satte kursen direkte mod bjergpasset. Men han begik den lille fejl at han tog op til det forkerte bjergpas. Han var meget optaget af sin romanskrivning og af hans og Mads‘ barn Kroas, det var hans egen forklaring på fejlen sidenhen, en fejl de grinede meget af. Heldigvis viste det sig at folkene i det forkerte bjergpas samlede på æbler. Grønne æbler. Rigtig flotte.