Æblepasset den 4. januar 2020.
Morgenen gik med research.
Klokken 10:35: Efter at have researchet må jeg konkludere at denne hytte både er hyggelig og minder mig om min gamle skolekammerat, uden sammenligning i øvrigt. Min gamle skolekammerat er mellemvarm, ustadig, upålidelig, ulidelig som en rusten radiator. Jeg kan ikke fikse den. Han kan ikke fikse den. Det bliver ved en højere magts indgriben at den radiator bliver bragt i orden. Det er termostaten den er gal med.
Klokken 16:07. I kikkerten kan jeg se at jeg ser i den forkerte retning.
Klokken 17:01. Føler mig generet af hytten. Den kradser. Jeg vil videre. Jeg vil finde Beatrice og kigge på hendes livrem.
Klokken 22:51. Hvorfor rejse ud i verden?