Vores kære, kærlige, kvindelige hovedperson havde på dette tidspunkt og i den situation hun var i dengang tre teorier om bodegaer, værtshuse, barer og deslige. 1. Ok. 2. Selvmedicinering. Bøvet, gængs, triviel forklaring. 3. At hver gang der blev taget en slurk forsvandt der et kram og et kærligt blik eller kærligt ord eller kærlig gerning fra verden. Hun var kristen. Selvfølgelig lagde hun mest vægt på den tredje teori eftersom den var mest original og mærkelig, men den var også dyster ligesom hendes humør denne sene eftermiddag klokken halv seks. Lykkeligvis havde hun masser af sindsstemninger, men de rettede sig for meget, ja, de rettede hendes uddannelses- og karrierevalg så de blev snorlige og hun kunne grine af sin egen tilbøjelighed til at vælge originaler og mærkelige mænd for det trak hende op fra hendes dysterhed.