Home Non-categorized Dengang vi mænd var mænd og turde sige tingene som de er,...

Dengang vi mænd var mænd og turde sige tingene som de er, særligt om kærlighed

1452

1. Mænds og kvinders samspil er det samme som livsindhold.

2. Filosofi er blot stiløvelser og fodnoter. Tænkning er ligegyldigt. Intellektuelle udfoldelser er i bedste fald ynkelige.

3. Efter overgangsalderen er både mænd og kvinder oftest aseksuelle. Men deres samspil er og forbliver livsindhold.

4. Hvordan et kønsligt forhold kan have mening overhovedet og endda udgøre to livsindhold når det seksuelle er udtørret er et mysterium som både unge og gamle drager livsånde af.

5. Følgelig (?) bør en kvinde ikke forsøge at skabe stærke manderoller og tilsvarende bør en mand ikke forsøge at skabe stærke kvinderoller. Mænd bør ikke anmelde stykker der er fyldt med kvinderoller. Kvinder bør ikke anmelde stykker der er fyldt med manderoller.

6. Magtkampe mellem kønnene ødelægger ikke kærligheden. Det gør den stærkere. Misundelse, vrede, had, maskepi’er, ligegyldighed, elendighed, sygdom, rigdom og fattigdom kan ikke smadre kærlighed.

7. Folk der håber på livsindhold gør altså noget fornuftigt.

(8. Undertrykt vrede og passiv aggressivitet er grundstemningen i enhver familie. Derfor er høflighed og gode manerer såre nødvendige.)

9. At være en mand eller at være en kvinde eller at være en seksuel minoritet er noget af det mest cool man kan være og det bør man følgeligt erklære: fx: “som mand er jeg ikke helt med i hvad der bliver talt om her”. Alligevel går vi som den lavkultur vi er i og smitter hinanden med hverken at være stolte af vores køn eller vores menneskelighed. Heidegger fra det egorepressive Tyskland tør ikke sige Mensch. Han siger Dasein. Ynkeligt!

Previous articleHalvpsykotisk, men, for mig personligt, nogenlunde effektiv frigørelse fra et meget ubehageligt tankested
Next articleI dag forærede Anne Marie mig Krigere uden Vaaben
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)