“Vel er jeg misundelig. Men mine sorger er vigtigere. Det betyder meget mere for mig at sidde og brøle end mad på bordet. Ak ja. Engang besøgte jeg et meget rigt hus. Jeg tænkte på mine sorger, mens han hældte ærter ud over mig.”
Jeg har det på samme måde.
“Virkelig?”
Akkurat på samme måde.
“Ja.”
Mine følelser er ligesom du sagde.
“Bwahahaha.”
Jo.
“Hahaha.”
Hihi. Hihihi.
“Men det kræver ligesom at du har oplevet samme situation.”
Nej.
“Du skal ikke komme og fortælle mig at du har oplevet en rigmand hælde ærter ud over dig, lige efter din misundelse var blevet afløst af en koncentrerethed om dine sorger.”
En koncentrerethed.
“Ja.”
En koncentrerethed.
“Jeg var imponeret over vinduerne og dørkarmene. Så mærkede jeg et stik af misundelse. Ved du hvad så tænkte jeg bare på de fem sorger.”
To sekunder. Jeg skal lige noget.
“Hvad laver du?”
Jeg er ved at underskrive en række dokumenter vedrørende åbningen af et laboratorium på Buevænget.
“Pralhals… Undskyld!”
Pas nu på! Tænk over dine sorger!
“Ja. Det er silme rigtigt du. Hoho. Jeg glemte det fuldstændig.”
For mig er det let nok. Hver gang jeg bliver misundelig, fx, som i dit tilfælde, over at jeg har et mere spændende liv end du, så tænker jeg på sorgerne der er knyttet til eksistensen.
“Du ser ikke sådan direkte trist ud.”
Jeg ser ikke trist ud. Nej.
