Teksten, som ikke har nogen titel, kommer her, efterfulgt af et interview med forfatteren Kæp Dreyer:
Hihi. Fløde Fanthicus rullede motorvej sammen.
Ovre på den anden side af støjvolden sad en nisse. Hihi. Jo. En rigtig nisse.
Nisse havde: Et cykelstyr. Hyhy.
Nissen vidste godt at Fløde Fanthicus rullede motorvej sammen. Sådan noget ved nisser. Hihi.
Det er nogle meget, meget morsomme ting der sker i din nye tekst.
“Jeg vil gerne fortælle videre.”
Jamen gør da bare det.
“Du synes ikke artiklen her bliver for kaotisk?”
Kaotisk?
“En skønlitterær tekst opfatter man normalt ikke som noget man kan fortælle videre på.”
Næ. Det er egentlig rigtig nok. Selvom du er forfatteren så går det måske ikke an at fortælle videre.
“Men jeg tror at nissen er flyttet med ind i interviewsituationen vi sidder i.”
Jeg tror simpelthen du har ret.
“Hvad?”
At nissen er flyttet med ind i interviewsituationen vi sidder i.
“Du er meget forstående.”
Nissen kræver følelsesmæssig ytringsfrihed.
“Ja. Selvfølgelig da. Nissen kræver følelsesmæssig ytringsfrihed.”
Jeg tror simpelthen det er det nissen kræver.
“Men hvad er det lige følelsesmæssig ytringsfrihed er?”
Har du aldrig set en elefant der går baglæns?
“Den har måske taget et skridt eller to baglæns af en praktisk grund, men jeg har ikke set en elefant gå baglæns fx 30 meter.”
Heller ikke 31 meter?
“Heller ikke.”
Heller ikke 32 meter?
“Heller ikke.”
Heller ikke i cirkus?
“Jeg vil sige det sådan at jeg aldrig har set så stor en manege.”
