Home Non-categorized En helt utrolig vittig tekst om Fløde Fanthicus

En helt utrolig vittig tekst om Fløde Fanthicus

964

Teksten, som ikke har nogen titel, kommer her, efterfulgt af et interview med forfatteren Kæp Dreyer:

Hihi. Fløde Fanthicus rullede motorvej sammen.

Ovre på den anden side af støjvolden sad en nisse. Hihi. Jo. En rigtig nisse.

Nisse havde: Et cykelstyr. Hyhy.

Nissen vidste godt at Fløde Fanthicus rullede motorvej sammen. Sådan noget ved nisser. Hihi.

Det er nogle meget, meget morsomme ting der sker i din nye tekst.

“Jeg vil gerne fortælle videre.”

Jamen gør da bare det.

“Du synes ikke artiklen her bliver for kaotisk?”

Kaotisk?

“En skønlitterær tekst opfatter man normalt ikke som noget man kan fortælle videre på.”

Næ. Det er egentlig rigtig nok. Selvom du er forfatteren så går det måske ikke an at fortælle videre.

“Men jeg tror at nissen er flyttet med ind i interviewsituationen vi sidder i.”

Jeg tror simpelthen du har ret.

“Hvad?”

At nissen er flyttet med ind i interviewsituationen vi sidder i.

“Du er meget forstående.”

Nissen kræver følelsesmæssig ytringsfrihed.

“Ja. Selvfølgelig da. Nissen kræver følelsesmæssig ytringsfrihed.”

Jeg tror simpelthen det er det nissen kræver.

“Men hvad er det lige følelsesmæssig ytringsfrihed er?”

Har du aldrig set en elefant der går baglæns?

“Den har måske taget et skridt eller to baglæns af en praktisk grund, men jeg har ikke set en elefant gå baglæns fx 30 meter.”

Heller ikke 31 meter?

“Heller ikke.”

Heller ikke 32 meter?

“Heller ikke.”

Heller ikke i cirkus?

“Jeg vil sige det sådan at jeg aldrig har set så stor en manege.”

Previous articleJeg drømte mig en drøm i nat om psykiatri for alle fra og med syvende klasse
Next articleBianca Rossemunde
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)