Man kan sige at jeg tager min læser super, super alvorligt. Men ikke som pralende intellektuel, men som min næste. Derfor refererer jeg kun sjældent. Kærlighed praler ikke. Delikate indsigter som Freuds, Darwins, Schopenhauers, Nietzsches og, over en bred kam, sociologernes anser jeg for uintellektuelle. På en måde frastøder de mig. Omvendt udelukker jeg dem ikke. Vi har brug for delikate indsigter også. Alting er ikke små sedler i små skuffer.
