Endnu en livsuduelig har besøgt Den Anden Avis’ redaktionslokaler. Forklædt som piccolo dukker jeg frem bag skranken ved glasdørene og forlanger 1500 kroner under bordet. Et indskud. Ligesom i golfverdenen. Det mislykkes som sædvanlig. Nu prøver idioten.
Lægger du vægt på skarpe, faste holdninger hos din næste?
“Ja.”
Men du kan ikke være glad uden at være nysgerrig og du kan ikke samtidig have faste og skarpe holdninger.
“Jeg ofrer gerne min glæde i debatsituationer og holdningstilkendegivelsessituationer. Nysgerrig er jeg i andre situationer.”
Det dér lyder så kunstigt.
“Hvorfor?”
Fordi det udelukker en samlet og hel personlighed.
“Æv.”
Ja. Æv.
“Hihi. Jeg troede det var cool at have faste og skarpe holdninger.”
Haha. Du gjorde da forsøget.
“Kommer jeg så ikke i Den Anden Avis?”
Nej.
“Æv.”
Min ven du kan netop ikke lykkes i den bredspektrede forstand jeg er lykkedes.
“Du ligner en rød burgeruniform.”
Jeg er piccolo såmænd.
“Du ligner ham Morten Hjerl-Hansen fra Den Anden Avis.”
Jeg er selvsamme.
“Der lurede du mig.”
Min ven. Du gjorde forsøget. Og fordi du undlod at komme anstigende med selve indholdet af dine faste og skarpe holdninger som nok til syvende og sidst ikke var så vigtige for dig at få fremført skal jeg hermed tillade dig at komme i Den Anden Avis.
“Men jeg vil ikke i avisen.”
Men du er ikke et skvat mere.
“Er jeg ikke?”
Min ven. Du er blevet ydmyget her i dag af en person du tilmed ser op til og kender mange aspekter af. Mig. Det er rigeligt. Du har oplevet rigeligt for denne uge. Gå hjem i seng. Hyg dig rigtig godt. Hele din person skal vende sig til, at du ikke er et holdningsskvat længere.
Jeg er blæst helt omkuld af min egen veltalenhed. Jeg fornemmer ganske tydeligt at vi begge skilles med en forventning om at blive de bedste venner. Senere får jeg dog lejlighed til i dybeste ensomhed at sørge over mine synder denne dag. Over min arrogance denne dag. Over min opblæsthed denne dag. Men jeg kan godt lide fyren. Der var noget ved ham som jeg godt kunne lide.
