Jeg er træt af iværksætterånden. Det er nok den mest kedsommelige ånd jeg kender. Skabskapitalisme! Den ser man alt for meget og den kan kun, for mig, overvindes med familietjek.
Tingene er vendt lidt på hovedet. Jo mere facebookvelskabt man tager sig ud des mere krummer familien og dens medlemmer tæer når jeg, Brando Dalfrøcies, tropper op med mine fire hunde. Det skal alle parter lige vende sig til. At vi er vante til at sidde og ævle og køre os selv af. Nej. Her skal lyttes. Her skal væres til stede. En stilfærdig begyndelse giver resultater.
Jeg har den lille sære regel at familietjekhenvendelser skal initieres af et barn fra 12-18 år som har talt med mor og far i forvejen. Jeg gider helt ærligt ikke høre på mor og far ved den lejlighed. De har rigeligt at skulle have sagt i forvejen. Man siger så meget om at børn er kloge og ih og å. Jeg tror fuldt og fast på at børn ved hvad de skal være allerede fra en ung alder, så hvorfor al den putten i kasser fra samfundets side? Jeg tror ikke en skid på liberalismens hurraråb om at vi alle skal vækste og være frie fra en svag stat men jeg respekterer det synspunkt og jeg kender flere der indtager det uden at vide bedre.
Jeg håber at man vil tage disse ord for gode varer. Måske er de skrevet i omvendt familietjekangst. Hvem ved. Det kunne være spændende at få rede på. Øh.
Familietjek foregår på den måde at jeg tager en ganske almindelig fugtighedscreme med til far og en rrrrrose til mor og ubetydelige gaver til børnene og så tager vi den derfra.
Med venlig hilsen
Andy, i virkeligheden Brando Dalfrøcies
