Home Non-categorized Godaften med Lampe Stol: ”Hvad er helt almindeligt for dig?”

Godaften med Lampe Stol: ”Hvad er helt almindeligt for dig?”

1172

Lampe Stol ser i sin behandling og fysiske pleje af andres og egne ”puder”, dvs. baller, testikler og kinder, stort på heltegerninger. Hvis en person der er i behandling hos Lampe Stol finder en lem i loftet, kravler op på taget og morser til et fly der har kraftig brug for ikke at styrte i døden ser Lampe Stol bort fra heltegerningen. Han ved at helte er noget i parforhold. Han ved det. Han forklarer det ikke. Det er det der er så underligt ved det. Altså det med helte i parforhold. Han holder marmorkugler. Men det er en anden snak. Grønne marmorkugler. Undskyld. Jeg lod mig rive med. Jeg elsker marmor. En blanding mellem farmor og mormor. Marmor. Forstod du den? Hæhæ.

Hvor andre behandlere med det samme således lukker døren foran patienten eller klienten eller hvem dælen det nu kan være der står uden for og får døren smasket i hovedet, hvor andre behandlere lukker døren i hvis der ikke er tale om en uhelt der gerne vil være en helt, så har Lampe Stol en helt anden tilgang. Han er nemlig ligeglad med uhelte og helte, med mindre helte kan stikke i supermarkedet for ham søndag formiddag.

Han går op i noget helt andet. Det var det jeg ville frem til. I stedet for at bilde folk ind at de er skurke med masker der har brug for at blive ”hjulpet” til at blive helte, bilder han folk ind at de bare skal finde ud af hvad der er helt almindeligt for dem.

Den Anden Avis har sendt en testperson ud for at afprøve Lampe Stols teknik.

Lampe Stol tager imod med en usædvanligt stor hånd, der dog hurtigt skrumper ind til det normale.

Det var rart din hånd blev normal.

”Det var så lidt!”

Jeg kigger mistænksomt på gulvet. Det var underligt at sige ”Det var så lidt!” lige i den situation. Han er åbenbart underlig. Men fuck det!

”Er du klar til at begynde behandlingen?”

Jo.

”Du har måske et spørgsmål, før jeg fortæller lidt om lokalet?”

Ja. Jeg føler mig lidt usikker. Det hele virker så svindleragtigt. Som om du er en stor svindler.

”Det skal du ikke tænke på! Det er der taget hånd om!”

Godt.

”Godt. Så fortæller jeg lidt om verden. Verden er rund. Det overraskede mange der hellere så at den var flad, så de kunne passe på kanten. Kan du mærke at overraskelsen stadig sidder lidt i kroppen?”

Aj, hvor er det sjovt!

”Det var ikke en vits! Godt, så begynder vi! Fortæl mig så hvad der er helt almindeligt for dig?”

At sidde på en pude og slå en prut ned i den.

”Og det gavner faktisk andre…”

Ser man det?

”Prutten er varm. Andre der lægger hånden på prutten, jeg mener puden, bliver varmet op.”

Har du noget i mod at lade være med at stirre på mine bryster?

”Uffa! Aj, hvor pinligt!”

Hihi. Du ligner Sam Schmidt!

Previous articleDirektør udviser forsigtig interesse for meget elendig digtoplæsning
Next articleLeder: Børnenes kampdag – Børn, der får for lidt kærlighed
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)