Home Non-categorized Historiefortæller Preben Pudekamp

Historiefortæller Preben Pudekamp

1108

The Other Newspaper bad historiefortæller Preben Pudekamp om at opdigte en historie baseret på følgende oplæg:

“Mennesket har seks øjne. Fire i panden og to under panden. Når et menneske bliver 14 år forsvinder dem i panden i en lille, blåviolet dampsky.”

Pudekamp løftede opgaven på glorværdig vis. Hør blot med!

Dengang den kinesiske mur blev bygget sad der en abe i støvet ved foden af en færdigbygget del af denne og fumlede med noget der smældede. En rask dreng på 12 år kom netop spadserende forbi og bemærkede at det smældede i nærheden af aben. Aben blev meget vred og sagsøgte drengen, men opdagede samtidig, eller omtrent samtidig, at drengen havde seks øjne og derfor var under 14 år. Drengen pustede på aben. Nej. Drengen pustede ikke på aben. Resten af historien kan I nok regne ud. Drengen drog hele vejen til Danmark og blev der indtil fire af øjnene forsvandt. Dette skete på hans 14 års fødselsdag, som traditionen foreskriver. Aben sendte drengen et anbefalet brev med sig selv inden i hvor den havde skrevet på sin pels: Tillykke min ven! Drengen kradsede sig på benet og pev. Derefter grinede de begge fjoget ud til det kæmpe publikum der havde samlet sig rundt om dem og nu lå døde i græsset.

Previous articleNy bog: Det festlige menneske
Next articleEn dejlig dag i Kastrup
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)