Svar: Vi skal fortælle historien om Hans Loppokar Kristiansen. Vi skal fortælle historien om Hans Loppokar Kristiansen igen og igen.
Opfølgende læserbrev 1: Og hvem silen er Hans Loppokar Kristiansen og bliver vi ikke røv trætte af at høre om ham hver evig eneste dag?
Uddybende svar 1: Alle mennesker har en Hans Loppokar Kristiansen i sig. Det er den fiktive mand der foretrækker sorg frem for alle andre følelser på nær glæden som han dog også når via sorgen og bevidstheden om, analysen af og afklaringen i forhold til sorgen.
Opfølgende læserbrev 2: Han lyder som en dødbider ud over alle grænser. Nej. Jeg vil hævde at tidspunktet da var inde til at vi lærte respekt for hinanden.
Uddybende svar 2: Respekt er at holde kæft overfor stødende, kold og svigtende adfærd. Så glemmer vi Niels Christian Kruusballe.
Opfølgende læserbrev 3: Jeg troede du sagde han hed Hans Loppokar Kristiansen.
Uddybende svar 3: Jamen jeg har ikke det fuldkomne svar på hvad vi skal lave din kraftidiot. Jeg har et motto. Ikke en mission. Et fragmentarisk projekt måske, ikke en mission. Jeg tror at sorg er det mest komplekse i livet. Ideelt set er sorgen vejen til lykken og alle tilladte følelsers rammefølelse og forbudte følelsers målfølelse.
Opfølgende læserbrev 4: Tilladte følelser? Forbudte følelser?
Uddybende svar 4: Tilladte følelser. I en lyttesituation kan vi komme for skade at signalere, enten ved kropssprog eller på anden vis, ved det vi siger, at vi føler respekt for den anden. Det er ikke en tilladt følelse. Det er ikke en enkel følelse at dukke op med i en så vigtig situation. Den enkle og tilladte følelse er sorg.
Opfølgende læserbrev 5: Det var dog det værste nonsens jeg længe har hørt.
Uddybende svar 5: Du er en kolossalt dum abe som har fattet nada.
