Home Non-categorized Læserbrev: Hvad skal vi lave, når den teknologiske udvikling tvinger os til...

Læserbrev: Hvad skal vi lave, når den teknologiske udvikling tvinger os til at beskæftige os med de ting der har en betydning og jobsene, også vigtigpråsenes, forsvinder?

845

Svar: Vi skal fortælle historien om Hans Loppokar Kristiansen. Vi skal fortælle historien om Hans Loppokar Kristiansen igen og igen.

Opfølgende læserbrev 1: Og hvem silen er Hans Loppokar Kristiansen og bliver vi ikke røv trætte af at høre om ham hver evig eneste dag?

Uddybende svar 1: Alle mennesker har en Hans Loppokar Kristiansen i sig. Det er den fiktive mand der foretrækker sorg frem for alle andre følelser på nær glæden som han dog også når via sorgen og bevidstheden om, analysen af og afklaringen i forhold til sorgen.

Opfølgende læserbrev 2: Han lyder som en dødbider ud over alle grænser. Nej. Jeg vil hævde at tidspunktet da var inde til at vi lærte respekt for hinanden.

Uddybende svar 2: Respekt er at holde kæft overfor stødende, kold og svigtende adfærd. Så glemmer vi Niels Christian Kruusballe.

Opfølgende læserbrev 3: Jeg troede du sagde han hed Hans Loppokar Kristiansen.

Uddybende svar 3: Jamen jeg har ikke det fuldkomne svar på hvad vi skal lave din kraftidiot. Jeg har et motto. Ikke en mission. Et fragmentarisk projekt måske, ikke en mission. Jeg tror at sorg er det mest komplekse i livet. Ideelt set er sorgen vejen til lykken og alle tilladte følelsers rammefølelse og forbudte følelsers målfølelse.

Opfølgende læserbrev 4: Tilladte følelser? Forbudte følelser?

Uddybende svar 4: Tilladte følelser. I en lyttesituation kan vi komme for skade at signalere, enten ved kropssprog eller på anden vis, ved det vi siger, at vi føler respekt for den anden. Det er ikke en tilladt følelse. Det er ikke en enkel følelse at dukke op med i en så vigtig situation. Den enkle og tilladte følelse er sorg.

Opfølgende læserbrev 5: Det var dog det værste nonsens jeg længe har hørt.

Uddybende svar 5: Du er en kolossalt dum abe som har fattet nada.

Previous articleTænkt samtale ved tænkt lejlighed
Next articleInterview med Niels Christian Beethoven
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)