Home Non-categorized Mand fortæller om sig selv

Mand fortæller om sig selv

38

Børge Håssum og Lotte Loke har gjort det. Vovet pelsen og fortalt om dem selv. Nu er det Lup Lærdom jeg har i studiet denne eftermiddag.

Fortæl da bare om dig selv, hvis det ikke kan være anderledes.

“Jamen jeg står på en strand da der kommer en stor mængde boghvedegryn løbende forbi mig. Ud i bølgerne. Sådan! Det er bare yes! Øh.”

Ikke om strand. Ikke om boghvedegrin der bader. Om dig. Fortæl om dig selv. Du har 26 minutter at gøre godt med. Kom i gang.

“Jamen de kastede sig lige i bølgerne. Sådan: Hopla! Jeg er meget optaget af det.”

Undskyld.

“Undskyld hvad?”

Jeg slog en prut.

“Jeg hørte godt en mærkelig lyd.”

Mit røvhul er fem-kantet.

“Var det ikke dig der dryppede lidt vand i en lup?”

Hvor smigrende at du ved den slags om mig.

“Hvordan bar du dig ad?”

Luppen har en kant som gjorde at vandet ikke flød ned gennem jorden til helvede.

“Men jeg har hørt at vandet du brugte var iskoldt”

Jeg klemte på lidt sne.






Teksterne her på avisen forholder sig direkte til tilværelsens under, men er af ringe betydning for andre end mig selv på grund af deres fravær af form. Jeg har i lang tid arbejdet ud fra den teori at teksternes brugsværdi er begrænset til ”gode” mennesker, familiejesusser og hyggejesusser, defineret som mennesker der formår at læse deres psykiske problemer ind som en undskyldende mellemregning der skal veje op i forhold til teksternes manglende substans. ”Vi er alle sammen tossede.” ”Sikke vi tosser rundt.” ”Sikke vi laller.”

Statistikken gennem knap 7 års ukueligt, dagligt filosofisk arbejde viser mig imidlertid at end ikke mennesker med en sindslidelse kan bruge teksterne. Ikke som trøst i tilværelsens smertestunder. Ikke som sygestudie. Ikke som idébank. Ikke som grine-grine. End ikke som provokation fungerer de, hvorfor enhver tanke om skønhed synes udelukket. De fungerer imidlertid som kontrast til tekster hvor formen er stram og derfor lader jeg, i håbet om at læseren i ventetiden selv vil supplere med en stram form udefra, blot ikke alt for stram!, teksterne være som de er. God læselyst! Kh Morten, d. 16. juni 2020

Previous articleKære Ugle, her er dine forældre
Next articleVrøvlesalme 4255
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.