Home Non-categorized Memoirer fra dengang jeg var kattertyve

Memoirer fra dengang jeg var kattertyve

912

1.

På skibsdækket foran den ældre dame ligger to vifter. Der skal indyndes. I stedet for at passiare spiller jeg den fraværende person. Jeg gætter på at der er tale om en yngre kvinde og bevæger mig yndefuldt. Jeg gætter på Chanel No 5 og sprøjter lidt på. Så kysser jeg den gamles kind. Hun slår mig oven i hovedet med viften. Vi bliver hurtigt venner, idet hun fejlagtigt tror at jeg er Studsemagle fra bladene. En yngre kvinde kravler besværet op over rælingen. Hun er så betagende at jeg slår hende oven i hovedet med en græskarstilk og dernæst en gulerod. Lidt fallisk fra inderlommen. Den ældre har sit liv at tage vare på, må jeg lige love for. Alting er hendes helbred. Alting er hendes død. Så nogengange da. Men skuet er et optrin. Så betagende. Den nøgne kvinde. Den ældre kvinde. Mig i shorts. Hvordan skal det hele ende? Den yngre kvinde taler som dansk litteratur. Den ældre er mere begavet. Jeg er kommet på det forkerte skib.

2.

Benson er tidligere kaptajn der gennem en række småfejl er blevet degraderet helt ned til kahytsdreng. Mens han ror fortæller han om dengang han lagde et æble på et søkort så styrmanden lavede en katastrofal undvigemanøvre fordi han troede de var ved at sejle ind i et æble.

3.

Jeg ligger på ryggen i et fladt land. Solen driller lidt.

Previous articleSagde hold kæft til klapperslange: Ingen er mere fordømmende end mennesker der er på sporet i junglen
Next articleMed eneret for The Other Newspaper: Tom Kristensens speciale
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)