Du er verdensmester.
Nå ja. Men jeg er også mange andre ting. Men du er perfekt.
Nogle skal være perfekte. Jeg satte mig ned en dag.
Ja. Og hvad så?
Så tænkte jeg at jeg ville være moderator.
En perfekt tanke.
Udtænkt af et perfekt individ.
Ja.
Hvordan blev du perfekt?
Det er ligesom at være verdensmester. Du er selv i stand til at svare.
Ha. Vil du høre hvordan jeg blev verdensmester?
Det var vel noget med at øve dig i noget du allerede var god til.
Akkurat!
Vil du høre hvordan jeg blev perfekt?
Egentlig ikke.
Øv.
Perfekte mennesker behøver ikke at deltage.
Hvad er det der kommer gående dér?
Hvor?
Dér. Lige foran dig menneske!
Det ligner lidt os. Et hovede, to arme osv.
Det ser ikke særlig perfekt ud. Dutter foran overarmene og dejligt svungne former.
Det må være det de kalder en kvinde.
Hm. Jeg kommer til at tænke på noget. Engang lavede jeg et barn med sådan én. Du ved godt opstandelsen.
Opstandelsen. Ja.
Når man har et barn så er opstandelsen så virkelig lissom. Så ved man at det hele betyder noget og at man skal gå ligeså stille rundt.
Altså ikke danse?
Danse har jeg hørt om.
Flot!
Ja, jeg kender ikke alle ord.
Det er det du lige præcis ikke gør. Perfekte mennesker kender ikke alle ord. Prøv at danse en lille dans.
Tihi. Nej, det hører ungdommen til.
Prøv nu.
Tihi. Nej, det hører ungdommen til.
Se.
Du danser som en mester.
Som en verdensmester.
Hov.
Jeg tror jeg har forstuvet anklen.
Det var en skam.
Prøv selv.
Sådan?
Du danser ret dårligt.
Jeg vil altid huske hvordan du dansede inden du gled og faldt.
Lad være med at være sentimental.
Jeg kan så godt lide dig fordi du er verdensmester. Men jeg ville gerne se dig som du er. Jeg er sikker på vi begge er elskelige vrag.
Tal ikke så højt. Nu kommer hun hen til os.
Kvinder kan ikke så godt lide verdensmestre. De kan heller ikke lide de perfekte. De kan kun lide elskelige vrag.
Måske.
Ulla: I ligner to elskelige vrag. Hvem i alverden af jer to skal jeg vælge?
Verdensmesteren: Beatrice!
Ulla: Hm.
Den perfekte: Johanna!
Ulla: Ulla. Sig mig I er dybt underlige. I opfører jer som to dybt, dybt liderlige sølvmønter.
Den perfekte: Hvad er det for en gang vås. Det sagde du bare ikke.
Ulla: I min bog opfatter mænd enten sig selv som verdensmestre eller som perfekte slet og ret, hvorefter jeg, Ulla, vrikker ind på scenen med et lille smil.
Den perfekte: Du er en sær rad Ulla. Pragtfuld!
Ulla: Hvem af jer to skal jeg kneppe?
Den perfekte: Det ville jeg så sige skulle være mig.
Ulla: Kom med!
Den perfekte: Vi sad og blev rigtig vrede på hinanden. Snøft.
Ulla: Såååå. Kom og få en krammer. I sad og blev rigtig fulde af jer selv, gjorde I!
Den perfekte: Sikke nogen pragtfulde bryster du har.
Ulla: I sad og var rigtig elendige vrag. Det kan jeg godt lide. Men jeg kan bedst lide dig.
Den perfekte: Smiger er vejen til en mands hjerte.
Ulla: Her har du mit køn. Umff.
Den perfekte: Jeg er altså ikke verdensmester.
Ulla: Du er perfekt.
Den perfekte: Nå, jeg ved ikke.
Ulla: Du er perfekt.
Den perfekte: Kom du?
Ulla: Du var perfekt. For et øjeblik siden var du perfekt. For et øjeblik siden så jeg stjerner. Du er sød. Du er rar. Jeg ved godt det virker distancerende at sige sådan.
Den perfekte: Jeg kan godt lide mennesker.
Ulla: Efter nu at have fået et ret tilbundsgående indtryk af dir kropssprog må jeg give dig ret. Du er sådan en Knud der godt kan lide mennesker. Haha. Sagde jeg Knud?
Den perfekte: Haha.
Ulla: Hihi. Hahahaha.
Den perfekte: Å hvor har vi det morsomt!
Ulla: A hvor har vi det morsomt!
Den perfekte: Angående dig og din personlighed. Jeg føler mig fuldkommen overbevist om…
Ulla: … overbevist om … ?
Den perfekte: Jeg føler mig fuldkommen overbevist om at du er sådan en type der ikke rigtig kan lide når balstyriske mennesker ændrer sig.
Ulla: Mænd forstår mig ikke.
Den perfekte: Men jeg vil gøre hvad som helst for dig, efter denne aften.
Ulla: Mænd forstår mig ikke. Ingen ændrer sig. Det er et ubegribeligt og somme tider forfærdeligt træk ved verden. Jeg er ikke verden. Jeg er et menneske.
Den perfekte: Er du ikke verden?
Ulla: Om lidt ligger jeg i min grav.
Den perfekte: Du er rund. Verden er rund.
Ulla: Endnu er verden rund. En dag vil den blive flad.
Den perfekte: Vil du så også blive flad?
Ulla: Det er ikke et spørgsmål om vilje. Jeg kan blive flad.
Den perfekte: Du kan umuligt blive flad.
Ulla: Hvor er du ulækker.
Den perfekte: Ulla. Se på mig. Du ser på lampen. Jeg er ikke ulækker og du kan ikke blive flad.
Ulla: Vores samtale er en af de mest hysteriske jeg nogen sinde har ført. Det er derfor jeg ser på lampen.
Den perfekte: Se på den anden lampe. Den er kønnere.
Ulla: Ha! Den er lavet af bast. Den futter af lige om lidt.
Den perfekte: Ulla. Du glemmer at det er en el-sparepære.
Ulla: Effekten er altså under 50 watt?
Den perfekte: Jeg vil ikke sige du er dygtig, for det skal man aldrig sige til en vaskeægte kvinde. Men jeg vil antyde det ved at tænde dette lys og holde det op i strakt arm.
Ulla: Du ligner Frihedsgudinden.
