Asappi Maradjøngade har skrevet en bog om betydningsfulde personer i hjemmet. Særlige kraftcentrer der med deres ageren, attitude og ord betyder så meget for resten af fællesskabets medlemmer at deres dominans, der lejlighedsvist krydres med surhed, virker berettiget. En tilsyneladende ganske almindelig person der udenfor hjemmet virker næsten selvudslettende og rar hæver sig til et rent og uundværligt geni i det gadedøren lukkes.
»At kalde disse mennesker, dem bogen omhandler, for hustyranner er en forsimpling. De er ikke undertrykkere men store stærke mænd der siger: ‘Jeg slukker lige kogepladen efter dig’. De er lidt usammenhængende. De er også parate til at lave sjov med sig selv. De er lidt fimsede. Derfor holdt jeg også bogen på under 150 sider. Folk vil hellere læse om folk der på en eller anden måde gør sig bemærket uden for hjemmets fire vægge.«