Hvor er det rart at høre på en forfatter der kan finde ud af at trykke hovedpersonens nøgleegenskaber på bogens forside. Man tvivler dermed ikke et sekund på karakterens soliditet og vederhæftighed og den slags er rart for en læser som mig der lige har fundet nøglen til mit skakbræt i munden på min storebror. De tre egenskaber er umanerligt vanskelige at bringe sammen i en enkelt fiktiv person, det må vi huske på, forsøget er gjort mange gange før, forfatteren kæmper en sej kamp og slås over tastaturet, men det lykkes fint uden på noget tidspunkt at forfalde til bar underholdning. Man griner, man græder, man kradser sig igennem hele bogen og selvom den slags er mildt foruroligende for eventuelle omkringsiddende ender man faktisk med at være tilfreds med det hele i hele 16 dage, før man lægger armene over kors på Balkan, limer en citron fast til et træ og møder en hottentot.
