Godesen har taget en ironman og er taget videre end det, han er taget om på den anden, den vinterligt menneskeforladte, side af et fjeld, da han pludselig rammes af den tunge erkendelse, at han igennem hele livet har svigtet sig selv. Her. Nu. Bam! Han vil gerne godkende sig selv og starte forfra på en ny tilværelse, men han ved ikke hvordan man klapper sig selv på skulderen og savner en ydre grund. Han vil gerne kaste håndklædet i ringen, men han ejer ikke et håndklæde. Han vil gerne ringe til nogen, men han ved ikke hvad han skal sige. Han vil gerne skrive et digt og dermed fastholde erkendelsen til senere brug, men han er tom for ord. Han kan ikke gøre noget.
Han var en af dem der blev slået bagover da han modtog den virale video med manden der instinktivt redder sine handsker fra bordet og løber væk i stedet for at hjælpe sin familie da en lavine kommer bragende langt oppe over caféen.
Enhver er sig selv nærmest.
Han begiver sig videre. Erkendelsen fortoner sig næsten i glemslen og, måske af andre årsager, stiger stressniveauet i hans liv da han er vendt hjem til storbyen. Da prøvelsernes tid er ved at være forbi, møder han en kvinde som har mistet en del penge i lakseindustrien og leder efter et bestemt træ uden at forklare hvorfor. Hver gang han spørger danser hun polka.
Sammen drømmer de om at løse nogle af tidens tunge filosofiske problemer og midt i drømmen får de et vidunderligt barn.
