Vi såkaldt intellektuelle må aldrig glemme populisternes vrængen på næsen. Populisterne kan ikke lide vores arrogance. Det har de ret i. De kan ikke lide vores overskud. Det har de ret i. For det er et overskud af både varme, intelligens og muligheder. Vigtige sager. Men populisterne skal saft susme tage sig selv i nakken og slå ørerne ud når vi såkaldt intellektuelle imødekommer deres følelsesmæssigt betingede, ukontrollable vrængen. Den repræsenterer noget værre lort nemlig. Alligevel er der tusinder af såkaldt intellektuelle som slår sig sammen i lukkede kliker og det er ligeså meget noget lort. Vi er her sammen.
Med sin bog “Tanker om Suez-kanalen” har Bogus Brødrampe skrevet sig helt ind i populisternes mørke. Han gør grin med populisternes vrængen. Han tillader dem at grine af denne deres egen vrængen på tusinde måder over de godt 300 sider og det er godt gjort. Vel er der mange Wikipedia opslag og mangelfuld research, men Brødrampe har insisteret på at undlade at besøge det sted han skriver om, nemlig Suez-kanalen i Egyptens rige. Suez-kanalen er i bogen metafor for forbindelsen mellem to verdenshave af mennesker. For vi er alle skibbrudne. “Vi har det nemlig bedst på tømmerflåder imellem tømmerflåder,” som der så karakteristisk står på side ét.
Det er en pragtfuld bog som forhåbentlig vil danne skole.
Rigt illustreret med Magda Vinses flotte billeder af Lyngby Sø.