Home Non-categorized Om mine følelser i forhold til buddhismen

Om mine følelser i forhold til buddhismen

150

At holde hånden over buddhismen er kulturkujoneri og at lyve overfor sig selv og andre. Jeg kender ikke umiddelbart til noget mere rædselsfuldt end buddhismen og jeg skal forklare hvorfor.

En smutvej til medfølelse og nærvær min bare. Et værktøj for kynikere og psykopater til at manipulere. Sidde og meditere og føle sig god. Lægge hovedet på skrå og ignorere såvel den anden som det der foregår. Hvad blev der af begrebet ”selvglad”? Det døde for 50 år siden, omkring 1970. Mennesker der tror om dem selv at de er medfølende snarere end vrag er farlige. Man kan ikke sidde mutters alene og øve sig i medfølelse og nærvær. Det er så ondt! At tro at lytteevnen kan kultiveres uden bilateral samtale men ved at meditere er ikke i tråd med hverken kristendommen eller kulturkristendommen eller kulturen eller civilisationen. At man bare løfter røret og så er medfølende. Det hedder telefonsælger. Frøken Klokken må gerne meditere. Men vi andre skal kræft ædemig være medlidende frem for medfølende og nærværende. Læs Tolstojs novelle ”Herre og tjener”. Begrebet medfølelse, hele omgangsformen omkring medfølelse, er inficeret af buddhisme. Kære buddhister: Der findes ingen smutveje til det at være menneskelig. I er skinhellige i en helt absurd grad. Det er et fint træk ved danskerne at vi er kristne på en stille og rolig måde. I går rundt og skilter med jeres religiøse standpunkt. Det fylder os med væmmelse. Jeg hader at være i selskab med mennesker der tror med dem selv at de har opøvet medfølelsen ved at tænke på et blad. Buddhisterne har sjakret med begrebet medfølelse så det er blevet usprog og så kontakten mellem mennesker er blevet inficeret af tvivl, mistillid og unødvendig afstand. Et kæmpe dagligsprogsfilosofisk problem som ganske almindelige borgere river sig i håret over hver gang vi ser hinanden i øjnene nutildags: En buddhist? Åh nej! Ikke igen!

Lad ikke buddhisternes forbrydelser under stillehavskrigen blive glemt.

Det værste er den måde de filosoferer på. Sentimental og unuanceret. De elsker rundkredse. De tager alle udsagn for gode varer. Det mener Birte. Nu må vi lytte. Ikke med vores hoveder, men med vores lytteevne. Det mener Jon. Nu må vi lytte og respektere fordi vi er så gode. Nej! Vi må tænke!

Hvad har de tre udsagn

“Jeg dør hvis jeg bliver skilt.”

“Penge er lig med magt.”

“Som 45 årig fandt jeg definitivt ud af at jeg ikke forstår kvinder.”

med hinanden at gøre? De gør folk bedrøvede og bedøver hele sammenhængen med håbløshed der ikke vil nuancer og kærlighed.