Home Non-categorized Parterapeuter der virker lige så sindssyge som mig, men ikke ved det....

Parterapeuter der virker lige så sindssyge som mig, men ikke ved det. Kapitel 33: Hatty Fast

587

“Jamen jeg bor for det første i Spanien.”

Det vil jeg gerne lige se noget dokumentation på.

“Jeg har ingen kontanter på mig.”

Fordi du er parterapeut er dine midler investeret i våbenaktier. Jeg bad om dokumentation på at du bor i Spanien.

“Bare du ikke spørger om autorisation, for jeg er kun psykolog.”

Dokumentation. Du slipper ikke uden om.

“Ok, jeg har flere sindslidelser, men bare rolig, jeg er ikke udredt.”

Dokumentation.

“Ok. Jeg er en fupper.”

Dokumentation.

“En fupper. En fupmager. En svindler.”

Hvad er det?

“En hårtot. Min hund fælder.”

Gør I ikke rent?

“Jo.”

Hvad er så det her?

“Øh. En næse.”

Var det ikke kun ret og rimeligt at anføre på din hjemmeside at de flår næserne af hinanden i din biks?

“Giv mig den. Det er øh min næse.”

Du har allerede en næse.

“Øh. Hvor? Hvor henne?”

Midt i dit ansigt.

“Jamen jeg har to.”

Dokumentation for at du bor i Spanien.

“Du er narcissistisk. Det virker på mig som du er narcissist.”

Det ved jeg, ingen er deres diagnoser. Har overdrevent brug for bekræftelse og beundring. Brugte min partner som livskilde og dominerede hende. Ved ikke hvordan det er at elske. Narcissistisk i skadelig grad.

“Jeg har et brev fra hende.”

Dokumentation.

“Ok. Jeg er indbrudstyv.”

Hvad skriver hun?

“At du har overdrevent brug for bekræftelse og beundring og brugte hende som livskilde og dominerede hende. At du ikke ved hvordan man elsker. Narcissistisk i skadelig grad.”

Dokumentation.

“Møn nøse. Av! Av!”

Dokumentation.

“Du hev min næse af!”

Du kan få den anden på.

“Godt man har et par stykker.”

Den passer ikke.

“Næh. Pyt!”

Dokumentation.

“Her er min legitimation af hvilken det fremgår at jeg faktisk bor i Spanien”

Det var dog et tåbeligt sted at bo.

Previous articleFlyveblad
Next articleDen smukkeste afhængighed
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)