Fletværk har jeg svært ved at sige noget ironisk om, for han står ved siden af en kommode. Jeg hiver i den hvide PH lampe for at aktivere ham, men han er allerede aktiveret. Han er et fremmed menneske, et menneske jeg ikke kender og ikke har mødt før nu. Jeg trykker på den indbydende blå knap midt på stuebordet og væggene forsvinder. Jeg trykker på den indbydende blå knap midt på Fletværk men der sker ingen verdens ting. Jeg har medbragt en teske som jeg bærer i frakkelommen for alle tilfældes skyld. Det mest poetiske jeg kan finde på at sige om teskeen er at den, på sin egen stilfærdige måde, har bidraget til at mætte mange munde. Det er slet ikke nok for Fletværk. Ih nej. Han vil slet ikke høre på det. Jeg tænker han må være en ambitiøs fyr. Han har magten nu. Jeg kom til at lave en svipser med den teske. Men så er det som om isen smelter og magten begynder at gynge lidt frem og tilbage imellem os. Gyng gang. Den slags er meget rart.
