Home Non-categorized Spørg forfatteren: Båndfjeder Papirslyngel

Spørg forfatteren: Båndfjeder Papirslyngel

1868

Leila på 42 år og med en tandstik stukket op i selve ganen spørger forfatter Båndfjeder Papirslyngel:

Du har en lidt spøjs sætning på side 44 hvor der står “Kamma kaldte kærligt Kalle for ‘Bysbarnet’.” Hvad er det i grunden for noget ævl?

Båndfjeder Papirslyngel svarer Leila:

Pas på med tandstikken høhø. Det er for at lufte muligheden for at Kamma er det jeg på side 46 kalder “usædvanligt kærlig”, så det er bare at bladre to sider frem. Held og lykke med det.

Sambo Hør på 33 år og med en tandstik stukket igennem håndryggen spørger vor forfatter:

Hvad laver Stefan Zweig i Første Mosebog?

Båndfjeder Papirslyngel svarer Sambo:

Stefan Zweig er ikke med i Første Mosebog men hvis han var ville han være i færd med at lave en meget klistret dej.

Sindvad Køøbrøl på 59 år og med en tandstik opereret 4 cm ind i kraniet spørger:

Jeg hedder Sindvad Køøbrøl.

Båndfjeder Papirslyngel svarer Sindvad:

Det er ikke et spørgsmål. Det er i hvert fald ikke formuleret som et spørgsmål. Det er så fucking pinligt og opmærksomhedskrævende og sådan opfører du dig hver gang vi er ude sammen og mosen er fuld af ugler og året er 1944 og Hans Luchter beslutter sig endegyldigt for at blive bager.

Previous articleHalvung løb sidelæns: Søger “hjælp” til at minimere sin motion
Next articleDa Corona blev en dansk massepsykose på to dage
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)