Et værdigt eftermæle bliver aldrig old-school
De fleste mennesker bruger et par dage om året på at planlægge hvad der skal ske efter deres død. Typisk vælger vi ting der enten er overflødige eller direkte til gene for almenvellet for derved at markere, ligefrem kunstnerisk, at en betydningsfuld person ikke er her mere. Det kan være at man ønsker at en enkelt afløbsrist i Københavnsområdet...
Romandrøm blev til selvbiografi
Den psykisk syge styrmand Werner Alona har gået med en roman inden i sig i årevis. Da han drømmer om en skål råkost bliver det ham for meget og han sætter sig ved computeren. Men som tingene udvikler sig bliver det i stedet til en selvbiografi hvor han adlyder pligten og, med egne ord, står bag roret, ser dum...
Vælling bruges i stigende grad til gaver mellem nationer
»Det drejer sig om helt almindelig stivnet frugtmos, men det transporteres under yderst højtidelige former.«
Læserne spørger: Tidlige portrætfotos
Der er en læser der spørger hvorfor han ud fra potrætfotografier fra 1900-tallets begyndelse har svært ved at forestille sig hvordan de portrætterede har set ud i virkeligheden og om det er noget med ham, han er nemlig en lidt pudsig type, men venlig og imødekommende. Det er noget med ham, med læseren, men på den gode måde. Men...
Portionsordets indvirkning på den danske folkesjæl
Det starter om morgenen. »Når vi er morgensure benytter de fleste ordet portion uden betænkning, man kan næsten sige uden omtanke. Det er jo et stift ord. Vil du have en portion mere? Selvom en portion betragtet som fysisk enhed ikke kan siges at være noget fuldkommen afgrænset og isoleret fra omverdenen, fx kan en Rice Krispies flyve ud over...
Solen ser underlig ud i dag
Solen vil i dag være omgivet af en ring af præster der holder hinanden i skoene. Dermed kan der forekomme afvigelser i forhold til det udseende vi er vant til. »Vi er på ingen måde vant til netop det. Det kan vi ikke påstå. Det kan vi godt påstå. Men jeg tror ikke på man vil tro os. Ikke med...
Morten Hjerl-Hansens forhold til Wittgenstein
»Han døde 22 år før jeg blev født. Jeg husker ham sådan set ikke for andet end at han sad og pustede i et rør. For enden af røret var der en anordning med knapper. En computer var det vel i realiteten.«
