”Karrieremæssigt er jeg landet et sted hvor jeg måske nok er lidt phony og selvglad, men hvor jeg dog har et væld af spændende bolde i luften”

”Karrieremæssigt er jeg landet et sted hvor jeg måske nok er lidt phony og selvglad, men hvor jeg dog har et væld af spændende bolde i luften.”

Kan du beskrive boldene?

A-hva’?

Kan du beskrive boldene?

Det er et amatøragtigt spørgsmål. Kan du beskrive boldene?

Ja.

Hvorfor spørger du så mig?

Du ligner en der kan beskrive boldene.

En bold er rund. Oppustelig. Sådan.

Det var da nemt.

Indviklede Ole om sin kunst: “Jeg vil egentlig noget andet, end det jeg vil”

Indviklede Ole, du vil vel ikke noget andet, end det du vil.

“Jo, lige akkurat!”

Jamen kunne du ikke bare ville det du vil, for det ville mindske lidt af forvirringen både for dig selv og for dit publikum.

“Det vil jeg gerne!”

Er du sikker?

“Jamen det er ikke nok at jeg vil det.”

Det havde jeg egentlig troet.

“A’hva?”

Jeg havde egentlig troet det var nok.

Elrik Talfin har været i TV og “kritteseres” bag efter af sin lillebror

“Du skulle ikke have sagt noget psykisk.”

“Men jeg synes det var så herligt hvis jeg kunne sige lidt psykisk.”

“Ikke mere psykisk.”

“Hvad mener du?”

“Du skulle have sagt noget sejt eller fantastisk.”

“Å nej. Så får man bare noget sejt eller fantastisk lige tilbage i hovedet af nogen som ikke forstod hvad man sagde. Så skal man lave hele sin personlighed om til kamplystent vat først.”

“Ha! Kamplystent vat!”

“Og hvem kan det? Personligheden er fuld af fugle og identiteter.”

“Og…”

“Ja? Hvad? Sig det!”

“Statuetter.”

“Det er Viggosynd for dig, Binse.”

“Hver gang min første mand sagde det var synd for mig sagde han: ‘Det er Viggosynd for dig, Binse.’ Jeg ved ikke hvad han mente.”

Kan det være fordi han selv hed Viggo?

“Han hed slet ikke Viggo.”

Ny bog: Lær at mavletere

Har De nogen sinde mavleteret i en venskabelig samtale til en hyggelig sammenkomst? Måske. Hvis De har sagt noget på en gang kærkomment, passende og pudsigt har De grangiveligt været på sporet, men muligvis uden at vide at De er en ægte mavletist. Det hævdes nemlig fra side 1 i bogen at der ikke findes nogen større mavletist end netop den helt konkrete læser. Og det er bestemt venligt af forfatteren Vrinsk Tibil.

Vrinsk Tibil er en ægte mavletist og det har han heldigvis skrevet en ganske vist fuldkommen umavleterende, for mavleteren må kun finde sted i den fysiske sfære af internettet, nemlig den hvor mennesker har to øjne, i stedet for et eneste øje som er firkantet.

Fire stjerner til bogen og fem stjerner til forfatteren som passer utrolig godt til bogen.

Ny bog: “Statsminister Handlekraftig sveder ved et træ”

I din nye bog sveder Statsminister Handlekraftig ved et træ…

“Han står op. Det kan vi godt afsløre.”

Hæhæ! Du er en morsom en!

“Det står på side to. Skal vi ikke springe lidt længere ind i bogen?”

Nej, nu skal du høre her: Jeg bestemmer!

“Rolig! Jeg spurgte bare!”

I min fantasi er han en slags pandekage.

“Det er jo bare din fantasi. Det må du respektere.”

Hvad må jeg respektere?

“Øh. Ikke noget.”

Jeg må respektere…pfyt!…mig!

“Pfyt! Mig!”

Nej! Mig du! Selvrespekt du! Mig!

“Selvrespekt!? Kalder du det selvrespekt at stå og pege på sig selv og sige pfyt! mig!”

Det ved jeg ikke. Lidt. En lille smule.

“Det er saft silemig et underligt, amatøragtigt interview det her. Nøj, hvor er jeg træt af det.”

Er du det?

“Næh. Dukkæ det!”

Praktikant kom til at sige “Hvorfor kan de godt lide Bob Dylan inde i elefantens mund?” på det værst tænkelige tidspunkt og uden at have hverken svar eller forklaring

Hvad var det du kom til at sige igår?

“Jeg kom til at sige ‘Hvorfor kan de godt lide Bob Dylan inde i elefantens mund?'”

Men du siger det på et ultra uheldigt tidspunkt.

“Det er helt åndssvagt. Chefen har lige fortalt at hans oldemor er blevet spist af ulve langt, langt, langt væk i Sibirien og lige mens han siger ‘langt, langt, langt væk’ kommer jeg til at spørge om det med elefanten og Bob Dylan.”

Får du noget svar?

“Jeg får ikke noget svar der fuldstændig tilfredsstiller min nysgerrighed så jeg kan sove videre og eventuelt drømme om dig.”

Men mig du møder først idag…

“Men jeg kender en der minder om dig.”

Det kan man ikke.

Rivaliserende postbude løb om kap og endte med at beskadige brev

Postbud 1: “Under vores rivaliserende løben om kap taber jeg brevet ind i en rivaliserende maskine der siger gurgel gurgel og spytter brevet ud på noget rivaliserende græs.”

Postbud 2: “Brevet er blevet beskadiget.”