“Jeg tørrer sveden af panden, parkerer hesten og tager en kop kaffe.”

Du rider igennem tårnhøje flammer?

“Enorme.”

Og hvad sker der da du er færdig med det?

“Jeg tørrer sveden af panden, parkerer hesten og tager en kop kaffe.”

Nej, før det.

“Øh, jeg jeg jeg rider hen til en serviet og spørger om den vil have en ko ko kop kaffe foran stalden eller noget.”

Nej, før det. Tidligere.

“Jeg ser en berømt dansker.”

Ja! Fortæl det hele.

“Jeg så en temmelig berømt dansker i dag. Jeg må indrømme at jeg faldt. Af benovelse. Af filosofisk henrykkelse over hvor mange der nærer dyb beundring og mere filosofisk henrykkelse for denne store dansker. Min samvittighed forbyder mig at afsløre hvem der er tale om. Men det er altså ikke så godt når en berømthed ridderligt vil hjælpe en person der er faldet i svime. Men også det skete! Altså faldt jeg igen og denne gang med berømtheden oven på mig. Jeg hader ordet kendis. Der dryssede ikke stjernestøv på mig, nej. Men det er et rigtigt magtmenneske. Derfor er jeg lige på nippet til at bryde min princip om ikke at nævne virkelige personers navne. Men jeg gør det ikke. Jeg skal ikke svine nogen til.”

Hvad fabler du om? Du skulle fortælle om store flammer.

“Rend mig i røven!”

Hvad Sørensen er du ude på?

”Folk antager han er forfængelig og forvirret. Men han er først og fremmest ivrig.”

Detektiv Mund Kind lægger piben fra sig på sølvbakken. Den vælter og der ryger lidt aske ud. Vi kigger på hinanden uden at smile. Han bøjer hovedet dybt fremover og klør sig i pandehåret med et eftertænksomt udtryk. Midt på bordet er et håndtag, en stor ring, fastgjort til en tyk snor som forsvinder ned i bordet. Han trækker i mekanismen og en beroligende melodi høres. Vi kigger på hinanden uden at le.

På kærre gennem Paris: Blev rørt over at finde et skovlfuld jord på Champs Elysees

Den Anden Avis er kørt på kærre op ad Eiffeltårnets yderside og ned igen. Det er en fin dag i Paris. De små pæle der forhindrer folk i at parkere fuldkommen tilfældigt står hvor de skal og det er høst, et ord som ingen franskmænd kan udtale.

Mand kommer fejlagtigt til at sige undskyld for alle denne verdens overfladiske informationer

Du kom til at fucke lidt rundt i det.

“Ja ja men fuck det. Folk har glemt det i morgen.”

Jeg kunne godt tænke mig at stille dig et spørgsmål om det du kaldte overfladisk information.

“Værsgo.”

Starter enhver dybere viden om et emne ikke med en overfladisk indsigt eller information og forudsætter en bred almenviden ikke at man netop stopper med at grave og stiller sig tilfreds med det overfladiske?

“Du taler som om bevidstheden er opbygget af computerdata og ikke af neuroner og synapser ordnet i centre. Som om den menneskelige ånd er en viljeløs uengageret, ulidenskabelig og ufornuftig glo-abe der er ude af stand til at resignere over det hellige og flytte bjerge. Som om kroppen gladeligt bærer sit indre menneske rundt i en verden af interageren der bliver mere og mere blottet for medfølelse, lytten, varme og menneskelighed.”

Så blev vi sådan. Cirka.

“Ja og det er også ok. Tiden er en dejlig tid. På mange måder.”

Nu tror jeg godt folk vil vide hvordan du som type coper med nogle ting.

“Det tror jeg ikke folk interesserer sig en bønne for.”

De er vant til det.

“Jamen mit pandehår modsiger nogle ting jeg sagde i april.”

Du slipper.

“Pandanafa” har som digtsamling alt hvad man kan ønske sig. Den har hænder, fødder og masser af krudt.

Pandanifa Takhøj, hvad har Pandanafa givet dig?

“Foruden en alternativ måde at stave mit fornavn har den givet mig et forandret syn på ordet Pandanafa. Jeg opfatter det ikke længere som en henvisning til en pandabjørn og en forkert stavet version af rumorganisationen Nasa, men som et selvstændigt ord i det danske sprog der lægger kraftigt an på at skubbe ordet ‘hverken’ ud og overtage såvel dets plads som dets betydning. Det er ‘hverken’ i en helt ny dragt. Men det er også et ord der kunne betyde ‘jeg triller tønden op ad bakke’.”

Den Anden Avis bringer her et uddrag af Tiske Takhøjs nye roman: “Vi fødes som regel med to knæ, men kun én gang!”

I Finn Ibs hoved er det altid april og altid torsdag for det var torsdag i april at Finn Ib fik sin brandbil. Derfor blev han utrolig ked af, men heldigvis ikke i sit hjerte, mere sådan på papiret, altså af retfærdighedsmæssige årsager, ligesom hvis han var i strålende humør og mæglede i en konflikt mellem nogle kammerater i klassen, at en af brandmændene ikke var levende og endda slet ikke klædt ud som brandmand. Dette ærgrede ikke mindst den uheldige ikke-brandmand for han så hvor ked af det Finn Ib var på papiret.

Finn Ibs ikke-brandmand, vil du sige at brandmændene som sådan, over en bred kam altså, oplever tilpasningsproblemer i forhold til den store almindelige verden fordi jeres fremtoning er anderledes?

”Vi kan sagtens gå ud og få fjappe og forplante os med langt større kvinder. Vi gør ligesom andre mænd. Vi gør os store. Langt større end vi er. Sex er noget stort ligesom ægteskab, forelskelse og helte. Så er det ligegyldigt om man har klædt sig ud som baseballspiller og arbejder på en legetøjsbrandvogn.”

Nå, det er det du er. Baseballspiller.

“Jamen jeg kan forestille mig stjerner der løber rundt inde i en sportshal og forstyrrer kampen.”

Hallo det er Morten fra den Anden Avis. Hvad kan jeg hjælpe med?

“Hallo mit navn er Erik H. Christensen. Jeg har et spørgsmål om du og din avis måske ville være interesseret i at skrive en artikel om mig.”

Det kommer lidt an på hvem du er.

“Jeg er fiskehøker.”

Det havde jeg faktisk på fornemmelsen. Er du glad for at være fiskehøker?

“Næh. Ikke specielt. Jeg tænkte på om du ville interviewe mig, for jeg har lidt travlt, og så trykke interviewet i Den Anden Avis hvis det bliver godt?”

Jamen det bliver altid godt.

“Godt.”

Har du noget bestemt du gerne vil sige eller en bestemt side af dig selv du gerne vil tale om?

“Næh.”

Hvilken evne er du særlig glad for?

“Min fantasi.”

Ok.

“Jamen jeg kan forestille mig stjerner der løber rundt inde i en sportshal og forstyrrer kampen.”

Rigtige stjerner i verdensrummet? Filmstjerner?

“Nej. Bare sådan nogen med takker på.”

Den Anden Avis præsenterer: Vitsen om internet

Internettet går ind på en café

En ung mand udbryder:

“Hey, du bør ikke sidde her, du bør være på arbejde, ellers virker Google ikke og Facebook går i stykker.”

Internettet, som sædvanlig surt, svarer:

“Bartender! Giv mig en øl. Hvem er den fyr der bekymrer sig om de to idioter?”

Bartenderen smiler og siger:

“Du er internettet. Du ved alt.”

Den unge fyr hvisker sin IP adresse ind i internettets øre.

Internettet, der er meget genert, rødmer, hvisker noget tilbage i den unge mands øre, tager hans hånd og forlader caféen.

Bartenderen stirrer på den unge mand og spørger:

“Hvor er din hånd? Hvad sagde hun?”

“Tillykke med fødselsdagen!”