‘Fordi jeg Kanna!’

Mottoet er kendt overalt på Vestsjælland og refererer til Dennis Kanna som hjælper danske hjemmesideindehavere, og de er jo rare at have, med at få rettet op på stavefejlene.

»Han har hjulpet os helt vildt meget. Vores hjemmeside var fyldt med stavefejl. Nu føles det som om jeg er blevet reddet. Han praler kun lidt. Sidst jeg så ham malede han en flagstang med et stort smil.«

Hvordan kan man male med et smil?

»Skal vi trække en knallert?«

Den er turkis.

Æhm.

Obersten giver mig et smækkys og jeg opdager at hans sko er forskellige. Men endnu mere mærkværdigt er hans hus. Der er billeder på væggene. Vinduer. Lamper.

Du er forfatter til Fru Worm og den uendelige kalv.

»Det stemmer.«

Hvor mange sider skal man bruge for at beskrive uendelighed?

»I bogen bruger jeg 40 sider.«

Ja, men du bruger al krudtet på at beskrive uendelighed som sådan, dvs. matematisk. Det at det er en kalv der er tale om bliver der, efter min mening, ikke lagt nok vægt på.

»Jeg lægger i bogen ikke skjul på at det vitterligt er en kalv der er tale om.«

Kunne det ikke ligeså godt være en uendelig græshoppe?

»Nej, for fru Worm holder af kalve hvorimod hun er neutral i forhold til græshopper.«

Alligevel omgiver hun sig med billeder af græshopper i sit hus.

»Jamen det er en interesseret neutralitet.«

Det findes ikke.

»Du kan godt læse uendeligt meget om noget du er neutral overfor.«

Hvor mærkeligt.

Øhm.

Bogen, der er en efterfølger, starter i et ”flotlampet rum” og det skorter bestemt ikke på flotte ting. Jeg sidder som læser ligefrem og forestiller mig at være indehaver af en Lamborghini da handlingen rigtig tager fart og lidt senere drømmer jeg om at være slotsherre, fuldstændig uden det er antydet i teksten. På den måde overtager min egen fantasi hvor antydningerne i teksten slutter og det samspil kan jeg godt lide, men jeg kan endnu bedre lide den enorme broche der hænger på brystet på damen på side 133.

Forestil Dem to biler der kører uafhængigt af hinanden i forskellige retninger. Men nu bliver det endnu mere indviklet, for bilerne har forskellige destinationer. Og hvad der gør bogen endnu mere kompleks: bilerne har forskellige førere og passagerer. Det er genialt fundet på. Men når selve bogen vil være med og køre rundt oppe på vejen, om man så må sige, bliver det vanvittigt og handlingen kører af sporet. Endvidere er det yderst upassende at alle bogens fugle ruller i stedet for at flyve. Jeg synes at det stikker og gør ondt at bladre i en bog af den slags. Jeg ville næsten ønske bogen var af en anden slags. En slags efter mit hoved.

Så er du med til at sprede hjemlig hygge ud over verden.