»Efter jeg klart kan se, at I kun fik så meget lagkage der kunne ligge på jeres teskeer, altså ikke på ske-skaftet men på selve ske-skålen, hvis det da hedder sådan?, vil jeg tilbyde at I nu godt må få lidt mere. Hvad? Et regulært stykke, ja.«
Der blev kastet med rosiner. Der blev spist rosiner. Der blev bygget bygninger med rosiner. Der blev talt om rosiner. Man kunne blive ved. Generalerne blev ved og de havde det noget så morsomt.
Det var en noget tvivlende folkemur der i går måtte lægge ører til Jöttü Kemger Stalins humoristiske tilråb og befalinger. De pustede så kraftigt på ham at der for alvor kom liv i frakkeskøderne og han måtte kæmpe sig frem med armene.
Der var folk af alle slags forsamlede igår på Rådhuspladsen. De talte med én mund. Men de talte i forskelligt tempo så det kom til at lyde lidt besynderligt.
“Kirkestenen havde landsbyens særlige bevågenhed.”
Så flot starter Herman Hemmers nye flotte, flotte flothed. (Jeg tror nok bevågenhed betyder noget i retning af opmærksomhed.) Og sådan er det hele bogen igennem, se blot hvordan andet kapitel begynder:
“Med et så flot eksamensbevis forekom det overraskende at han havde en så til grin personlighed.”
Hvad er en madulykke?
»Jo. Prøv at forestille dig at du står og filosoferer over ytringsfrihed i supermarkedet.«
Ja.
»Og der så vælter et tårn med konservesdåser.«
Ja.
»Eller du kravler igennem en enorm trækkanal med billeder af fødder.«
Ja.
»Og der så kommer en enorm sildemad som lander og knuser tunnelen, så du må kravle ud igen og tage opvasken.«
Ja.
»Det er madulykker.«
Ja.
»Eller eksempler asså.«
Ja.
»På mad. Madulykker.«
»Asså det er ikke mængden af cornflakes der er blevet reduceret. Det er saft suse mig de enkelte flager.«
Er du reklamemand?
»Nej.«
Det lød bare så indbydende da du sagde flager.
»Jamen flakes betyder flager.«
Hvad? Gør det?
»Ja.«
På hvilket sprog?
»Engelsk. På engelsk.«
Kan du andre ord på engelsk?
»English.«
Nej. Hvad betyder det?
»Jeg sagde engelsk på engelsk. English.«
Nu gjorde du det igen.
