Takket være et nyt stykke fyrværkeri fra Kina blev denne nytårsaften en sand fryd for dem der foretrækker gnister frem for stjerner, brag, svusj, glimt og drivende eller stillestående punktformet lysen. Gnister gav plads for flere gnister. Vi talte med Zem Maradjøngade som talte med 50 gnister der sad og konverserede på fortovet mellem affyringen af to raketter.

Orme af herlige gnister sneg sig igennem cykelstellene på cyklende kvinder?

»Hø! Der var lidt for enhver smag.«

I Grønland har de 21 forskellige ord for sne. På Sumatra har de et helt sprog til at beskrive klimaet i en mund, altså det sprog man kan forvente komme ud af munden. Ordet normalt findes ikke på kau, som er sprogets navn, så det er ikke muligt at sige, at en person siger lutter almindeligheder.

Sarne kommer løbende imod os på fodboldbanen.

Selvom der var en hyggelig stund bagefter hvor regimentet bare dalrede og slugte martinier takkede høvdingen pænt nej.

I gruset. Asså i gruset…? på Mars.

Vi befinder os i Knatter Højskoles kantine. Der foregår mystiske ting under to borde, idet der tydeligvis gemmer sig mennesker dernede. ”Dagbladet Politiken” står der på et skilt som hænger fra kanten af det ene bord og ”Berlingske Tidende” på skiltet der hænger fra bordet i den anden ende af lokalet. Rummet er fyldt med elever som spiser aftensmad og stemningen er varm og afdæmpet. Jeg spørger en elev der sidder ved samme bord som jeg.

Hvorfor tror du medierne gemmer sig under bordene?

»Vil du række mig sovsen?«

»Det har ikke været en særlig god dag, men dagen har ikke været særlig god.«

Du bruger ordet men forkert.

»Det ved jeg godt, men det er for at give udsagnet mere vægt, at jeg gentog det.«

Det skulle du ikke have gjort. Nu er interviewet ødelagt.

»Vi kan da godt tale lidt om min frisure.«

Jeg kan ikke se, at du har nogen frisure.

»Hvad hvis jeg drejer mit hår lidt rundt?«

Det var dejligt.

»Så følte vi da noget.«

Følte vi ikke også at vi ikke er særlig følsomme?

»Nej, det var nogen andre der følte det.«

Det er da meget rarere at føle det man selv føler og så sige det til et andet menneske.

»Hvorfor det? Det kan man ikke.«

Hvorfor ikke?

»Det kan man bare ikke. Men vi må simpelthen have følt det samme. Det er stort når stort set hele vores verden føler det samme.«

Nå.

»Så så. Det her er bestemt ikke tidspunktet at føle andet end væmmelse. Man må per definition ikke gøre grin med folk der ikke føler særlig meget.«

Det er løgn at du føler lammelse og væmmelse. Du er for hårdhudet. Må jeg gerne, midt i din mediegru, tilbyde dig en lakrids?