Har Freud ret?

»Jeg må højligt sande at ham Freud har ret i det meste. Undtagen når det gælder topmadresser. For jeg bemærkede lige at en kunstoplevelse, ligesom en meget vred og personlig bemærkning, har tre smagstempi. Fx en film. Det første er mens man ser filmen og måske tænker at den virker enten god eller dårlig. Det næste er følelsen lige bagefter hvor man måske tænker ”hold da fest den var rimelig god, dårlig eller underlig”. Det tredje er der hvor underbevidstheden op til flere dage efter føder en med en konstatering af hvordan man blev efterladt eksistentielt, ”halløj: der ligger mine grundfølelser, en askehob, eller hejsa, der står mine grundfølelser, ranke og fine”. Det er nu mest med en meget vred og personlig bemærkning. Her må jeg tænke: Det var da en mærkelig måde at beundre mig på.«

Verdens klogeste mand er netop kåret. En meter og halvfjerds høje Kurt, der bare vil hedde Kurt.

Æhm.

Med et aldrig svigtende blik for andres fejl kan Hoto Bandoto se tilbage på et langt liv fuld af op- og opture. »Hoto har givet råd i store mængder. De er heldigvis sjældent blevet fulgt.« Hotos postbud. Hoto leger med en taske fuld af lægeremedier og lommetørklæder og tænker sig om. »Internettet interesserer mig. Den sindstilstand du er i mens du foretager en nasalhygiejnisk forberedelse og kigger på en skærm er ikke velegnet til social aktivitet. Man sidder og gemmer sig når man piller næse og kommer nemt til at sige noget olmt.«

»Han listede hen. Jo. Æsken var der stadig. Bøh!«

Fotografen Snif Federspiel peger på fotografiet.

»Se. Kujonernes stole er tomme. De har forladt fotografiet. Den modige står tilbage. Det synes jeg er rørende.«

På et lignende motiv er en hob dumme mennesker fotograferet sammen med en enkelt som er rørende intelligent.

»Se. Det er svært at se hvem den intelligente er. De dumme ser så alvorlige ud. Det snyder. Det synes jeg er mærkeligt.«

»I dansen har du en mand og en kvinde. En mand der danser godt og en kvinde der danser mindre godt. Det er det jeg i bogen kalder dansesituationen. Det kan også være en kvinde der danser godt og en mand der måske ikke har grundtrinene helt på plads fra danseskolen. Det er det jeg i bogen kalder situationsdansen. Hvis både mand og kvinde danser godt har vi med begrebet dansedansen at gøre. Og i modsatte fald, hvis begge danser dårligt, har vi situationssituationen. Det er kun i bogen jeg interesserer mig for situationssituationen. I øvrigt interesserer den mig ikke meget. Men der opstod en del interesse fordi min forlægger sagde ved du hvad, læg alt hvad du i øvrigt arbejder med af dansesituationer, situationsdans og hvad det ellers hedder til side og skriv om situationssituationen. Læserne skal have noget at tænke over. Situationssituationen minder nemlig mig personligt om virkeligheden. På den måde kan du give læseren virkeligheden og vi kan begge få en fed check hver måned de næste mange mange år.«

Endda med en pakke chokoladeknapper inde ved brystet.