For Goda Maradjøngade er dart mere end et pilespil. Pilene er mere end et indviklet legetøj man får når man skruer dem fra hinanden. Skiven er mere end en hemmelig dør og bulls eye er mere end en mærkelig knap som man kan trykke på med lillefingeren.

»Du skal forestille dig en mand der aldrig har smagt chokolade. Det er sådan jeg gerne vil leve. Bare med dart.«

Flensburg var i oprør. Gdansk var i opgør. Amsterdam overgik dem alle sammen. Alle usle fjender. Alle fjolser.

Broder Kirk, borgmester, Amsterdam:

»Det interessante er den lille mærkat der er fastgjort til låget med lim. Et tretal. Unikt.«

Luffe Tiger ser ud over vandet.

»Se ud over vandet.«

Jeg ser ud over vandet.

»Maradjøngade plejede at stå på vandski her.«

Jeg lægger ansigtet i alvorligere folder. Den omtalte Maradjøngade pressede sig ind imod et kornaks.

»Så ligger jeg der. Uden at trille nogen steder. Med en fjov fornemmelse i maven. Sjov.«

En opfinder med det gode danske navn Ole H. Maradjøngade har opfundet noget igen. Et website hvor vi er rare overfor hinanden. Man modtages med en ligefrem velkomsthilsen hvor man kan klikke på forskellige links som så viser bokse med nærmere informationer om de forskellige grene af det filosofiske grundlag: Det sociale, nuet og en periode i den fjerne fortid som benævnes »før man gik med egentlige bukser.« Få ting er givne på forhånd. Den første gren er spørgsmålet om hvad et menneske er helt generelt og helt specifikt idet der zoomes ind på hvilken mennesketype du er. Antagelser om den menneskelige natur ledsages af ordene »igennem livet vil du opleve at du har flere forskellige personligheder. Den type du er vil med andre ord variere i forhold til mange forskellige faktorer. Det afgørende når du er her er at du er et socialt væsen der spiser rigelige mængder hindbær når du kan komme til det.«

Gendigtninger er populære for tiden. Man tager en god og almindeligt kendt historie og fører den hele vejen op til nutidens København idet man behændigt undgår det indviklede lyskryds ved Roskildevej. Således er Baskervilles pund en gendigtning af Conan Doyles mest berømte Sherlock Holmes historie Baskervilles hund. Det er vittigt, underfundigt og, frem for alt, undvigende. Den elementære spænding som kendes fra forlægget er flot videreført og man sidder på kanten af stolen og somme tider på armlænet eller helt oppe på bordet når man læser om Baskervilles pund.

Tematikken i bogen strækker sig fra den sprogligt begavede forklaring af hvad ordet pund betyder, pund er en gammeldags vægtenhed som betyder et halvt kilo, til noget helt konkret, nemlig et flot arvestykke som skifter hænder under en sangleg mellem dybt interessante personer.

I torsdags fik et grantræ lejlighed til for alvor at vifte med grenene.

»For dem der føler at de førhen har formet verden var det et gensyn med en kær mulighed.«

»Jeg gik ind i det brændende hus for at redde det som er mit og fandt alt i samme stand som jeg havde efterladt det, på nær en fin lille gul prik.«

Sådan sagde L. L. Federspiel, en af de optagede på den nyoprettede uddannelse til lægearkitekt.

Rektor Henry Wijfstrand:

»En lægearkitekt er hverken læge eller arkitekt. På den måde sikrer man sig at de hverken forsøger at kurere nogen eller giver sig i kast med at tegne bygninger.«