Et interview med en på overfladen halvkedelig embedsmand der skulle have handlet om vækst og andre vigtige sager er blevet afløst af en interessant nabodiskussion igennem hækken om hvorvidt man kan bedømme sin dag med stjerner. Nu ved vi her på den Anden Avis at vore læsere godt kan lide det uforudsigelige, når blot det holdes på et rimeligt stade og krydres med en ubrudt og dannet symbolik, så derfor tog vi plads i hækken og tog referat. Selvfølgelig åbenlyst.

»Goddag Magnus.«

»Hvorfor siger du goddag?«

»Fordi vores samtale bliver aftrykt i den Anden Avis.«

»Nå ja. Skid på det.«

»Har man haft mange dage med en eneste stjerne kommer den til at betyde alt. Og har man en endnu lykkeligere dag med flere stjerner føles disse supplerende stjerner som fremmede, som utidig indblanden.«

»Olsen. Du vrøvler. Man kan ikke vurdere sin dag med stjerner.«

Proust havde ifølge sagkundskaben 6-7 oplevelser med melonkerner i sit liv. Den første drejer sig om at prut slår en Proust, nå nej omvendt, Proust slår en prut med en melonkerne i. Selvom denne melonkerne har været en tur igennem både fordøjelsessystem og nervesystem fiser den lige igennem Prousts lange hvide underbukser og ned i jorden, hvor den senere bliver til en melonplante. Den anden til den sjette oplevelse går ud på at Proust fem gange, netop som han skal til at føre en skefuld is ind i munden, får en melonkerne, tabt af en fugl, på isklumpen, som derefter vikler sig så grundigt ind i klumpen at Proust skriver fire sider om det i et brev til en vis Markus Vest. Det overlades til læseren at vurdere om melonkernerne i Prousts liv fik skelsættende betydning, i det sidetallene hele bogen igennem er erstattet af opmuntrende billeder af femører.

Under krigen havde man ikke kaffe. Over krigen havde man kaffe. På den tid lå opfinderen af glashuset i bitter juridisk strid med opfinderen af drivhuset. Opfinderen af glashuset var ikke særlig klog, men klarede skærene.

Professor Torben har lige lavet en pølse på nettet. »Jeg var i en anspændt stemning. Fik lyst til at sige min mening. Det eneste jeg kan sige med sikkerhed er at jeg ikke fik sagt den. Jeg fik i stedet lavet en slags pølse.«

I bogen Mig med undertitlen Nedlukningen af et fint menneske skildrer Ib Rosin sig selv og de jantelovsteknikker hans omverden stillede op for ham i de år han var håbefuld.

Den Anden Avis er denne dag på besøg i laboratoriet på Ny Carlsberg hvor et forskerteam uden held forsøger at finde ud af hvordan en vaskemaskine virker.

»Hør. Nu sagde den klik igen.«

»Ja. Den klikker meget.«

I lokalets modsatte ende studeres en almindelig smartphone.

»Prøv at ryste den lidt. Næ. Prøv og næ. Prøv og se om den vil spise lidt gardin.«

Et sted i Jylland ræser to biler om kap. Der er tale om hjertet og sneglen. Anden del af turen skal tilbagelægges i vanter. Tredje og sidste del i vams. Kig med på de små tv’er der er installeret i fuglene overalt i landet.

»Jeg skal heldigvis ikke noget i dag.«