Det bliver ikke ved mig at du, mit barn, klarer dig igennem de mest vanskelige ting i livet men derimod ved din indre kraft også kaldet Den Hellige Ånd. Dette er ikke svært for mig at acceptere, men det er svært for mig at forstå. Det er, ikke desto mindre, noget jeg må gøre mig klart. Det er hermed gjort. Hvilken lettelse!
at de er for lave. Skulpturer af den slags begynder ved seks meter. Jævnfør Baselitz. De skal ikke ligne afguder, for vi lever i en kristen kultur. De har kraftige halse og ligner noget der kunne æde naboen som om han var en bønne. De skal have godt med rum omkring sig og de skal trone.
Hvis jeg endelig skulle planlægge en rejse vil jeg tage familien med til et sted hvor folk ikke bliver biffede af bare at mødes.
Det lyder rimeligt, men jeg har aldrig hørt om et sådant sted og jeg har aldrig hørt om nogen der planlagde en rejse ud fra en bifningsallergi.
Nå. Men jeg har bifningsallergi. Jeg gider simpelthen ikke høre på mennesker der bliver biffede af at møde mig. Stop!
Stop!
Stop. Hvor findes et sådant sted.
I hvert fald ikke Sverige.
Bwadr!
Svenskere er falske.
Svenskere er falske som ind i helvede.
At bygge et hus er vanvittigt i sig selv. Det ved Niels Christian Beethoven, om nogen. Han har tegnet ét i fantasien, komplet med spidst tag, så vandet kan løbe af, eller rettere ned i tørvene og give ham et kæmpe fugtproblem. Lyseblå er farven. Skør er Niels Christian. Lad os høre lidt mere om de psykiske fælder fra en mand der har forstand på sagen.
Du så noget brysk ud, da du modtog mig her for en time siden i solen.
“Jeg var morgengnaven og havde et kæmpe fugtproblem.”
Det lyder som en sær blandingstilstand der netop gør mig glad for at du har dit eget hus.
“Tak. Det var pænt sagt.”
Almindelig høflighed.
“Ualmindeligt høfligt, må jeg sige. Kaffe? Ikke enestående høfligt, men ualmindelig høfligt. Kaffe?”
Kaffekanden er tom. Den er tør indeni. Du har glemt at lave den.
“Du er noget af en detektiv, hva’? Ja. Nu husker jeg at jeg glemte det. Tør indeni! Slapsvans! Du kan selv være tør indeni!”
Hahahaha.
“Hihi.”
Hvorfor bliver man uoverskueligt psykotisk af at indlægge vand og elektricitet i det du kalder et lyseblåt hus?
“Man skal styre uden om de bekvemmeligheder. Et hus skal først og fremmest kunne flyttes. Så kan man bygge det i baghaven og tage det ned i sektioner og stille det op igen der hvor man vil have det.”
Er det tilladt at være glad for at springe ud som ufaglært, autodidakt tømrer.
“Bestemt ikke på papiret.”
Bestemt ikke på papiret?
“Ingen jeg har nogensinde har hørt om har bygget et minihus. Det gjorde mig syg af kvalme.”
Betyder det du fik et ildebefindende af at bygge et skur?
“Det er ikke et skur. Jeg vil ikke høre det ord. Det er en lyseblå frugtplukkerbarak med tørvetag og hele seks vinduer. Jeg røg ud i en sær blandingstilstand mellem kvalme, iver og dyb glæde og daglig tilfredsstillelse. Som jeg skrev til Pluk Nøjsom: Underbevidstheden fødede mig med rumsans da jeg spiste klemmer og imens jeg sov haha.”
Tømrerarbejde er ned i kroppen, ville man sige i psykiatrien.
“Jamen det er sandelig også skrue skruer.”
Vil du forklare de af vores læsere hvad en skrue er, for dem der ikke aner hvad vi snakker om. For du har netop vist mig en skrue.
“Du kan godt se et par stykker til.”
Forskellig størrelse. Elegant!
“Ja, det er snedigt konciperet. Den lille her er til beslag og den store er til direkte sammenføjning.”
Eddike smart! Hvad hvis sådan en svend bliver rusten?
“Møglortet er rustfrit.”
Vil du beskrive overgangen fra det at være for meget oppe i hovedet i årevis til det at udvikle rumsans og skrue løs på en uge?
“Det er meget glædesfuldt. Lidt overvældende. Inspirerende.”
Helt ærligt. Jeg savner hendes kærlige rådgivning og støtte. At det menneske har været ude af mit liv så længe har sandelig været op ad bakke for mig. Jeg savner at glæde og opmuntre hende og diskutere ånd med hende, hvilket for vores vedkommende er det samme som at småsnakke. Jeg glæder mig over at hun er til. At hun er til for Else. Jeg glæder mig over farven grøn, denne årstids farve.
Idag blev jeg vildt såret i en hel time over at høre at meditation er ufatteligt mange ting efter jeg forhørte mig om en hoppeborg til min datter. En hoppeborg er en hoppeborg. Helt ærligt. Kun med jorden fra skovlen, flytte, løfte, se resultatet, kom jeg igennem dette mørke kapitel af endnu en dejlig dag med udplantning af stedmorblomster med Sætter og Nikke og Elses vidunderlige salat med spidskål, pærer, valnødder i balsamico.
Jubii! En anden usamlet der kommer med absurde og sande udfald og en heeelt masse andet nyttigt.
