Joachim Atten: Vi skal i dag tale om inferiøritet, det at være et værre menneske end andre.

Britta Hedeprut: Det kan man sandelig være på mange måder da.

Joachim Atten: Det har du ret i.

Gitte Neander Hesteklog: Det er jeg lodret uenig i. Jeg truer hermed med at forlade denne kreds af inferiøre tåber nej nu modsagde jeg mig selv.

Britta Hedeprut: Det kan jeg virkelig ikke se du gør. Jeg synes du har ret fordi du er en kvinde der vil.

Gitte Neander Hesteklog: Vil hvad?! Jeg vil ikke en bjælde.

Joachim Atten: Jeg kom til at læne mig så langt tilbage i stolen at ryglænet knak.

Britta Hedeprut: Men inden stolen gik itu sagde dine øjne noget interessant for de sagde at du havde lyst til at kneppe med Gitte Neander Hesteprut fordi hun er en viljestærk kanalje.

Gitte Neander Hesteklog: Jeg kender ikke mig selv og jeg tror ikke på viljen, tror simpelthen ikke vilje nødvendigvis fører noget godt med sig, jeg tror ikke på viljestyrke, jeg tror derimod at gode intentioner er vejen til helvede.

Joachim Atten: Her i kredsen ved vi at ondskab findes. Denne viden er udgangspunktet og grundlaget for vores samtale.

Britta Hedeprut: Sært. Det er virkelig meget sært. Alting er sært. Mit blik sløres. Jeg er solgt. Jeg må hellere holde min mund. I to er mere interessante end mig.

Joachim Atten: Du tager fejl. Vi er ikke mere interessante. Vi er bare bedre mennesker end du.

Britta Hedeprut: Det var mærkeligt. Hvordan gør I? Jeg vil også være et godt menneske.

Joachim Atten: Men det er du ikke.

Gitte Neander Hesteklog: Ikke tale om. Du er ikke god. Du er inferiør.

Britta Hedeprut: Det er sjovt. Det sagde jeres kropssprog og underbevidste mimik til mig allerede da jeg lige begyndte at vrøvle om vilje og kvinder og kvinder der vil. Enhver kender til til dårlige, uhøflige, uvenlige vibrationer der hvor kemien fejler og bliver syrlig, særlig dem med et uindbydende udseende er vant til udefrakommende fjendtlighed og mistro, men jeg er virkelig glad for nu at vide at jeg er dårlig for samtidig ved jeg at jeg er ok.

Gitte Neander Hesteklog: Du er ok, men du skal holde dig i ro, i absolut ro og læse dine kriminalromaner. Du må ikke læse skønlitteratur.

Joachim Atten: Nej, så går du i stykker.

Gitte Neander Hesteklog: Britta nu modsiger dit kropssprog det du siger. Du siger at vi er overlegne, over-legen, men der er ikke nogen leg, livet er nemlig alvor.

Britta Hedeprut: Jeg bliver så dejligt ulykkelig af de ting i siger med jeres ord, kropssprog og underbevidste mimik. Det er virkelig meget dejligt. Jeres syn på min inferiøritet er nuanceret. Jeg må sige jer mange tak. I er dejlige at være i selskab med.

Joachim Atten: Jamen Britta Britta Britta, det skyldes jo bare at vi er trænede i og har anlæg for at være godt selskab.

Britta Hedeprut: Glæden ved at være sammen med jer overstråler min forvirring og mit mismod over at være inferiør. Jeg synes virkelig vi har gang i en god samtale.

Joachim Atten: Samtalen bliver givende for den der læser transkriptionen af den.

Britta Hedeprut: Selvfølgelig! Det havde jeg ikke set.