Home Non-categorized The Other Newspaper præsenterer: Tobias Slette Rejse

The Other Newspaper præsenterer: Tobias Slette Rejse

963

“Det er betryggende at vide at kvinder kan være nøjagtig ligesom mænd. Sprede deres sæd i fremmede byer. Byde op til dans. Jage. Kaste stofposer op ad bjergskråninger.”

Men lige de ting du nævner er kvinder jo elendige til.

“Ja, det er egentlig rigtig nok.”

Men derfor kan man vel godt være et godt menneske.

“Ikke helt. Ikke helt.”

Kvinder er gode til at samle. Mænd er, som du så rigtigt nævner, gode til at jage.

“Ingen kvinde kan samle en mand.”

Næh. Det er egentlig rigtig nok.

“Man kan jage kvinder, men man kan ikke samle mænd. Så kvinder er livets tabere. Ikke fordi de er passive, modtagende, for de er bestemt mere end det, kvinder er så fysisk opmuntrende hvad angår deres rigtige fysiske smil. Kvinder er levende smiledukker. Uden dem ville jordkloden slet ikke rotere. Men vi må ikke glemme at kærlighed ikke er noget kønsligt. Kærlighed er noget mellemmenneskeligt. Seksuelle fantasier og seksuelle gnister er det der får mænd såvel som kvinder til at undlade at sove hele dagen.”

Du har skrevet en bog om søvn ved jeg.

“Søvn er verdens grundstof. Uden søvnen ville der ikke eksistere andre fysiske ting end gummitræer.”

Bare du ikke gør et knald til noget særligt.

“Et knald er skam noget særligt. Jo jo. Et knald er verdensinddragende. Et engangsknald skaber et unikt barn. Et flergangsknald skaber et barn der er sig selv.”

Du er fuld af visdom. Er mænd ikke bedre til at elske kvinder end omvendt?

“Langt langt bedre. Glem aldrig det når du tænker over mænd og kvinder. Kvinder kan rive deres medmennesker ud af hjertet lige så let som man høster en gulerod. Det kan mænd ikke. Vi er skabt til at holde drømmen om en lille smule glæde ved lige der hvor vi render rundt og forsøger at imponere. Men de kvinder der er trofaste og ærlige og ikke har hjertet til at rive deres medmennesker op med rode af deres hjerter de er interessante over tid. Og det er det største en kvinde kan være i en mands øjne.”

Alt det du lige har sagt lyder super fornuftigt.

“Ja. Det synes jeg egentlig også.”

Kan du give en lille, lille ekstra godbid af viden til vores læsere?

“Jamen selvfølgelig.”

Tusind tak!

“Ingen årsag.”

Hvad er sinus og cosinus?

“Å haha. Jamen det er bare en måde at beregne hvor langt oppe og henne et punkt befinder sig der svæver på en cirkel.”

Å haha. Jeg troede det var noget meget mere indviklet.

“Det er det ikke. Det er ikke særlig indviklet.”

Kan vi ikke også få en godbid om sorg?

“Sorg er det mest komplekse der overhovedet er. Det eneste der kan få mennesker til at hade.”

Hvad kan sorg skyldes?

“Tab.”

Previous articleSalat Line spørger: Stiger min personlige etik hvis jeg siger at et menneske består af mange elementer?
Next articleSagde hold kæft til klapperslange: Ingen er mere fordømmende end mennesker der er på sporet i junglen
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)