”En hemmelighedsfuld mand lægger til i indviklet kanalsystem i et fjernt land der er mørklagt for at skabe en poppet feriestemning.”
Gyldendal: Vi ser noget for os. Vi ser en handling tage begyndelse og form. Alt kan ske. Dette er mere end et billede. Det er guld. Skriv videre, men først når du ser noget. Det kan være hvad som helst. Hold øjnene åbne, din karl.
”En hemmelighedsfuld mand lægger til i indviklet kanalsystem i et fjernt land der er mørklagt for at skabe en poppet feriestemning. Med sig bærer han et brev. Manden er sjofel uden at være balstyrisk. Hans relationer er baseret på åbenhed i forhold til ånd. En modsætningsfuld herre. Den type der føler han går for lidt i regntøj, når det en sjælden gang regner. Men det er ikke en følelse som optager ham. Blot et eksempel. Hans tanker og følelsesliv er rigt. Han er begyndt at lytte til klassisk musik. Han føler sig dus med den musik han hører. Så lyder der to brag. Det første brag får forfatteren til at hoppe i stolen og afrunde skildringen af mandens egenskaber med at sige at han er flink og ved det. Det andet brag får manden, hovedpersonen, han hedder Torben, til at fare sammen.”
Gyldendal: Vi har diskuteret dit oplæg og har haft vidt forskellige grundoplevelser. Jeg skal, i min egenskab af ledende redaktør, gerne præcisere. Torbjørn, den mest snakkesalige af os, synes din tekst er formidabel. Han har aldrig sagt sådan før. Hvad skal det ende med. Den mest selvhøjtidelige af os, Ragner, som tror han er ligetil, har nikket anerkendende midt i at han rystede på hovedet. Det så mærkeligt ud. Studinen Fifi brød ind i redaktionslokalet vi opholdt os i, ved hjælp af en fil, og kom med en lektørudtalelse, udarbejdet i kantinen og den slog benene væk under os. Scenariet med filen forekommer i øvrigt ret tit på Gyldendal. Hun hævder, at det du har skrevet ind til videre er ok. Men du skal, foreslår hun, afgjort lade teksten tage en helt ny retning fra den tilsendte indledning: Du skal lade manden sidde og græde et par timer med en stor fisk i favnen for det intensiverer stemningen og så er der også noget for de lidt ældre der har prøvet at befri asylbørn fra danske lejre ved at trille med kugler. Så skal han, ifølge Fifi, åbne brevet og læse det som Morten Hjerl-Hansen altid skriver om sorgens kompleksitet og ordningen af sorgerne efter tyngde. På den måde får du skrevet noget godt.
