Home Non-categorized Maradjøngade hyggepludrer med Brando Dalfrøcies på vej hjem fra Egypten

Maradjøngade hyggepludrer med Brando Dalfrøcies på vej hjem fra Egypten

2039

“Rundt om et menneske er der kanter og grænser. Hvis vi var helt kvadratiske og lige store og ikke havde grænser ville vi have kunnet ligge ind mod hinanden på fire måder, fraregnet dem hvor der indgår en forskydning. Derved ville kontakten være ideel og vi ville sammen udgøre rektangler. Vi ville kunne tale uhindret om bagværk uden at nogen udenforstående ville kunne høre hvad vi sagde.”

Med mindre de andre kvadrater havde ører og kunne lytte mens de dalrede rundt om os, optagede af deres egne skøre tanker og projekter.

“Vi har ører.”

Vi har ører.

“Men modellen er meget god.”

Den er faktisk meget sjov. Og god.

“Ja.”

Og rar.

“Tak.”

Men er grænserne identiske med vores kanter?

“Vores grænser ligger sådan lidt mere hulter til bulter trukket på jorden rundt om vores kanter.”

Som et langt reb?

“Som et reb. Som et pigtrådshegn. Som en snor. Det kommer an på om vi har kontakt til vores menneskelige situation.”

Den er noget med sorger?

“Den er noget med sorger. Ja. 1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel og 5. Sorgen over at være os selv nærmest.”

Hvor kommer palmetræet fra?

“Palmetræet? Øjeblik, jeg skal lige have en mundfuld the.”

Hvorfor ligger der små blomster hele vejen rundt om?

“Blomster? I græsset, mener du?”

Ja.

“Du har meget fantasi, hva’?”

Noget har jeg.

“Jeg er med på at omgivelserne spiller en vis rolle. Men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig en sø med igler.”

Jeg forestiller mig lige nu en studine der cykler forbi et palmetræ i Los Angeles.

“Det er et smukt billede du fremmaler.”

Næ. Det er studinen der er smuk.

“Jeg bliver helt forelsket.”

(Vrisser.) Du må ikke lade dig rive med på den måde.

“Ved du hvad. Jeg er ikke firkantet.”

Du ligner én jeg kender.

“Jeg er en fjerdedel afrikaner.”

Det er det jeg mener.

Previous articleNyt brætspil: Psykisk Godt
Next articleSimone Kvage er taget til Sydsverige for at besigtige SEK 11.500
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)