Jeg mener ikke man skal være skolet i dagligsprogsfilosofi for at læse The Other Newspaper. Men alligevel kan der være en pointe i at give en læsevejledning. Ligesom en massør taler lidt undervejs i arbejdet.
For det første er jeg ikke fremmed overfor at bruge ordet underholdning.
Underholde: Holde hænderne under læserens sjæl for en stund og massere de steder en sjælemassør skal massere, sjælens steder.
Sjælens steder er her forskellige eksistentielle områder der alle drejer sig om trøst og opmuntring: (Den med at “udfordre læseren” er en tyndslidt floskel. Nej. Jeg vil trøste og opmuntre læseren. Mands vilje, mands himmerrig…)
Bevidstgøre læseren omkring dennes intellektuelle overskud.
Bekræfte læseren i glad frihed trods hæmninger, traumer, fortrængninger, sorg og smerte.
Giver læseren fri til koncentrere sig for en stund.
Give læseren alternative synsvinkler i forhold til sprog og virkelighed. Som et lejrbål.
Få læseren til at grine.
Tilbyde læseren friskheden ved at stå uden for det etablerede og være på forkant sammen med mig.
Lade læseren mærke fællesskabet omkring sproget.
Sindsro: Via raffinementer, pudsigheder, sprogundersøgelser, særhed og min stil at få læseren til at droppe ideen om at der er tale om humorsløseri, dvs. små iturevne platheder, men derimod en besindelse på at “Der er ting hvorom man skal tie” og “Det der kan tænkes klart kan udtrykkes klart” godt begge kan være sande og at fåmæltheden er udtryk for både prægnans og en stille sindsro i forhold til at der er livsmuligheder vi ikke får indfriet.
