Home Non-categorized Humanioras krise skyldes humaniora selv

Humanioras krise skyldes humaniora selv

793

1) Universitetsspecialer ligger og rådner op i kældre.
2) Humaniora er blevet en pølsefabrik.
3) Unge der søger optag på et humanistisk studie er aggressive på en konstruktiv måde. De trænger så ubændigt til at komme i gang med at kritisere det livsverdensforandrede samfund der omgiver dem.

Disse udfordringer kan efter min mening imødekommes på følgende måder:

Løsning på 1) Drop den nuværende formel for opgaveskrivning: Indledning-Formål-Problemformulering-Diskussion-Konklusion-Efterskrift-Litteraturliste. Hvad er alternativet? Det er den stilistisk udfordrende afhandling.

Løsning på 2) Omsorgsdage for professorer. Den stilistisk udfordrende afhandling/opgave kræver *menneskelig omsorg*, *lidenskabeligt engagement* i de studerende som enkeltindivider fra professorens side. Gør det til en almindelig praksis at professoren inviterer de studerende på the inde på kontoret ved at *aflønne* professoren for sådanne uformelle sammenkomster. Studerende er ikke pølser der skal trykkes ud af en maskine. De er mennesker. Det burde humanister vide alt om.

Løsning på 3) Genindfør *lidenskab* som humanistisk dyd. De unge humanister er vredere end man almindeligvis tror, hvilket er sundt. De unge skal læse og fordybe sig i de tekster indenfor fagområdet de selv vil, indtil de *føler sig mætte*. De skal lære at *svine* lærebøger og have ros for det. En *sviner* af en lærebog skal belønnes og tælle som en eksamensopgave. De stærke studerende der evner at lave *den stilistisk udfordrende afhandling* skal samarbejde med svagere studerende og *hjælpe dem igennem studiet* ligesom mennesker hjælper hinanden i så mange andre sammenhænge i det virkelige liv.

Previous articleEssay om ordet guttermand
Next articleGuttermandsallergien i Danmark har nået et trælst højdepunkt: Den dag jeg lige grundlagde Guttermandsbevægelsen
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)