Home Non-categorized Kynismens vokabularium: Kedsomhed, bedrifter, livsindhold

Kynismens vokabularium: Kedsomhed, bedrifter, livsindhold

390

Kedsomhed, bedrifter og livsindhold har det til fælles at det udelukkende er kynikere der bruger ordene. På nær det midterste ord, bedrifter. Bedrifter er et interessant ord. Når det er sagt synes ordene vel nok for dig som læser af The Other Newspaper nært knyttet til netop dette mit projekt. Men hvorfor skulle jeg “gøre status” over mit “projekt”. Intet tvinger mig. At gøre status over og kalde noget jeg godt kan lide at beskæftige mig med for et projekt regner jeg for kynisme. At betegne sig selv eller hinanden som et projekt er jeg derfor betænkelig ved. Når vi bruger ordene selvtillid og selvværd i flæng er vi snublende nær ved at opfatte os selv netop som projekter. Selvtillid og selvværd er ord der er i gråzonen mellem det kyniske og det kærlige. I de nære relationer sniger kyniske ord og begreber sig også ind. Vi “vil ikke servicere hinanden”. Hvad betyder det? Vi vil ikke “være afhængige af hinanden.” Men det er vi jo! Vi er alle afhængige af hinanden!

Men lad os engang se nærmere på to ord som kynismen er ved at sluge med sit kapitalistiske gab. Det ene af ordene har jeg allerede nævnt. Det er bedrifter. Det andet er romantik. Der er noget på en gang uskyldsrent og helteagtigt som gør at det som disse to ord hver især betegner er værd at kæmpe for.

Romantik og bedrifter kan jeg eddermame godt lide. Hvad ville livet være uden dem? En ørkenvandring med puritanismen som gangstativ.

Previous articleAt afdramatisere det læsende vi. I kærlighed. Kan det lade sig gøre?
Next articleAlle voksne skal have et forhold til seksuelt misbrug af børn. Bare se at komme i gang! Medlidende, respektfuldt tøvende bemærkninger om de tænkelige livsomkostninger
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)