Kedsomhed, bedrifter og livsindhold har det til fælles at det udelukkende er kynikere der bruger ordene. På nær det midterste ord, bedrifter. Bedrifter er et interessant ord. Når det er sagt synes ordene vel nok for dig som læser af The Other Newspaper nært knyttet til netop dette mit projekt. Men hvorfor skulle jeg “gøre status” over mit “projekt”. Intet tvinger mig. At gøre status over og kalde noget jeg godt kan lide at beskæftige mig med for et projekt regner jeg for kynisme. At betegne sig selv eller hinanden som et projekt er jeg derfor betænkelig ved. Når vi bruger ordene selvtillid og selvværd i flæng er vi snublende nær ved at opfatte os selv netop som projekter. Selvtillid og selvværd er ord der er i gråzonen mellem det kyniske og det kærlige. I de nære relationer sniger kyniske ord og begreber sig også ind. Vi “vil ikke servicere hinanden”. Hvad betyder det? Vi vil ikke “være afhængige af hinanden.” Men det er vi jo! Vi er alle afhængige af hinanden!
Men lad os engang se nærmere på to ord som kynismen er ved at sluge med sit kapitalistiske gab. Det ene af ordene har jeg allerede nævnt. Det er bedrifter. Det andet er romantik. Der er noget på en gang uskyldsrent og helteagtigt som gør at det som disse to ord hver især betegner er værd at kæmpe for.
Romantik og bedrifter kan jeg eddermame godt lide. Hvad ville livet være uden dem? En ørkenvandring med puritanismen som gangstativ.
