Home Non-categorized Manden der gerne ville vide hvornår han var bange

Manden der gerne ville vide hvornår han var bange

404

Hej. Jeg kender mig selv utrolig godt.

Hej. Det er utroligt.

Tja.

Jeg kan se i mine papirer at du kender dig selv utrolig godt, men at du rigtig gerne vil vide hvornår du er bange.

Hvad?! Du kender mig slet ikke.

Det er sandt, men du overhørte at jeg refererede til mine papirer.

Åh. Åh nu forstår jeg sammenhængen. Du har en sagsmappe på mig fyldt med papirer selvom dette er vores første møde. Ja, tillad mig min forvirring, men vil du venligst forklare.

Forklare hvad?

Ja, hør nu, kunden har altid ret. Jeg er et ubeskrevet blad. Jeg opstod i går efter at have lidt døden i forgårs. Gør mig nu til en glad kunde og forklar mig allernådigst det du kalder papirerne.

Ikke hos kvindelige psykologer. Har du ikke hørt hvor dyb min stemme er blevet af at jeg aldrig bliver modsagt?

Du har en flot stemme. Den kan du være stolt af.

Men du modsiger mine papirer.

Jaså. Jeg forstår dit udsagn sådan at et eller andet ved mig modsiger dine optegnelser som du åbenbart har nedfattet førend denne, vores første konsultation.

Det er korrekt. Du er anderledes end der står i papirerne.

Imponerende at du allerede har et helhedsbillede af mig. Jeg der er så sammensat og har en glad og overskudsagtig fremtoning der slet ikke virker forkrøblet, indviklet eller bitter lige som de der kender mig sandt for dyden ved at jeg er.

Se papirerne!

Hvorfor dette pludselige glubske blik, denne hvasse tone og denne krævende kommando, kære du? Jamen så lad mig se dine papirer, mens du lige får en godbid i form af lidt sukkerknald. Kom-se-dasse. Ja. God papegøje! Jamen der står bare “kender sig selv utrolig godt” i omegnen af 4000 gange.

Man sidder godt på din arm!

Sidder…? Ja, fin papse. Det er nogle spændende indledende manøvrer her i din konsultation. Først præsenterer du mig for en vanvittig stak papirer og så fortryller du dig til en papegøje. Har du noget imod eventuelt at gisne om hvornår jeg er bange for jeg føler mig bange det meste af tiden.

Jamen så er du det.

Er hvad?

Bange det meste af tiden.

Men kan man godt være det?

Ja, det er højst almindeligt.

Jaså.

Det har jeg faktisk set mange gange før.

Previous articleNietzsche til veninden ”Børste”: ”Min rolle i den hele sammenhæng virker uigennemtænkt. Det er jeg mopset over.”
Next articleBemærkning om “Aftenens ubehag”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)