Home Non-categorized Søren Goody: “De fleste hjem, relationer og liv er forrykte”

Søren Goody: “De fleste hjem, relationer og liv er forrykte”

1243

Men hvad skal man gøre?

“Det har jeg ikke tænkt over.”

Men hvad mener du med, at de fleste hjem, relationer og liv er forrykte?

“Ved du slet ikke hvad der foregår rundt omkring i verden?”

Det med, at vores svigtende energi, viden og nytænkning gør, at vi, på trods af de bedste hensigter, mod og kærlighed ganske enkelt strander angste og magtesløse på hver vores tåbelige drømmeø?

“Det var egentlig meget præcist sagt.”

Skal jeg fortsætte?

“Nja… Nu er det mig der bliver interviewet.”

Men hvad skal man gøre?

“Vi har evigheden inden i os. Sammen med kærligheden er den synlig i vores blikke.”

Ja, og det med viden og nytænkning…

“Ja.”

Vi skal vel lege meget mere end vi gør.

“Hvad skal vi lege?”

Vi skal vel ikke lege midt i et interview?! Ved du slet ikke, at et interview er en meget alvorlig ting?

“Vi kan lege interview! Vi leger at vi interviewer to pinde der kommer gående.”

Og så lige i det øjeblik vi har fået tændt diktafonen er de gået forbi.

“Så er legen vel forbi, før den er begyndt.”

Jeg skal vist øve mig mig lidt i at lege.

“Det gør ikke noget. Man skal stoppe, mens legen er god.”

Jeg synes ikke legen helt var nået at blive god. Endvidere synes jeg at den startede dumt. En rigtig leg starter med en nøgen kvinde der tidligt om morgenen sniger hen til en meget syg og feberramt opdagelsesrejsende som ligger på et skind og gisper.

Previous articleFilosof: “Vores eksistentielle sanseapparat sover”
Next articleHatting Halvmåne: Høflighed er verdens mest avancerede og uforglemmelige paraply
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)