Når tågen flytter flytter Kip Maradjøngade med. Simpelthen for at være på den sikre side. Simpelthen for at få et glimt af solen. Det er sket tre gange i tiden ude på bøhlandet at tågen er flyttet. Nyt hus eller bo i et der allerede eksisterer.
”En tid er en ret speciel glæde.”
En tid er en ja selvfølgelig.
”En tid er en ret speciel glæde. Jeg dykker ned i mine gamle papirer og oplever ting jeg har skrevet for mig selv med gamle drømme, primært om at blive en stor forfatter. Men jeg er hverken forfængelig eller egoistisk. Jeg drømmer om at kopiere dem og ordne disse papirer efter to principper. Til mig selv og til andre. Mine forudsætninger for at forstå dem er ganske specielt herlig. Andre er så forskellige. Men som papirerne afslører er jeg også selv forskellig.”
Du er forskellig og andre er forskellige.
”Ja, det er lidt anstrengende. Jeg læser da heller ikke i de papirer hver dag.”
Nu da du så er blevet en stor forfatter er der så ikke noget du gerne vil sige til dine læsere hvis du havde nogen?
”Nej det er ikke så meget. De skal købe en blå bil.”
En blå bil til alle læserne eller flere blå biler?
”Det må være lidt efter behov og økonomi.”
Du er en fornuftig mand med solid forstand på pengesager.
”Jeg gør mit bedste. Jeg gør mit bedste.”
Nå, men hvad kan man egentlig selv gøre for ikke at passe ind?
”Det var da et grumme godt spørgsmål du kom med der. Man kan gøre forskellige ting. Man kan læse Platons dialog Gorgias og Sløks bog om den. Man kan studere renæssancens frie ånder, med Bibelen og Kierkegaard i den frie hånd. Så kan man være ret sikker på at udvikle nogle værdier som ligner kernen i vores kultur og derved gør én uegnet til at blive inviteret indenfor i salonerne med de interessante sociale forbindelser. Fordi ens overbevisninger ligner dem der passer. Men nu skal vi hele tiden holde os for øje at der er forskel på ikke at passe ind og at være en taber. En taber er man kun hvis man ikke deltager i kampen. Det ved Anders And. Ham har jeg lært meget af på trods af at han har et gult næb og i det hele taget ikke ligner nogen af os ret meget. Og så Jean-Christophe. Man kan læse den uden at studere den!”
