Tingene er en fascinerende roman. Der er blandt andet et lam af porcelæn som jeg holder utrolig meget af. Hvidt med antydningen af blå stænk. Lammet sad i bevidstheden på den kæreste måde længe efter jeg læste bogen og da det ikke sad der mere læste jeg bogen igen. Jeg ville prøve hvordan det var. Det var ikke kedeligt. Nu faldt min opmærksomhed på relationen mellem dette lam og hele verdens befolkning. Et stort regnestykke. Jeg opdagede at jeg slet ikke havde hold i mig selv. At jeg var uden kontrol. At dette lam betød alt. Så spillede jeg klaver med alt det jeg havde lært. Det var dengang jeg lærte klovnen Bobo at kende. Midt i mine overvejelser omkring alt dette gjorde min hustru mig opmærksom på en tærteopskrift. Jeg læste bogen igen med munden fuld af min hustrus desserttærte.
Efter at have læst bogen tre gange måtte jeg gøre op hvor bred humanitet den repræsenterede. Jeg blev enig med mig selv om 17 meter bred. Og for enden af de 17 meter sad forfatteren i et kar.
