Home Non-categorized Annonce: Ping-dynen. Som at sove mellem to får

Annonce: Ping-dynen. Som at sove mellem to får

1369

Du hævder at dynen føles som at sove mellem to får. Er det noget godt eller dårligt at sove mellem to får?

”Det kommer an på om man er træt.”

Hvis man er træt?

”Så vil jeg anbefale man går i seng.”

Jeg er træt.

”Gør som du vil.”

Jeg troede at du anbefalede at jeg gik i seng?

”Hvornår?”

Jeg troede at man skulle gå i seng hvis man var træt.

”Samfundet blev da ikke skabt på den måde.”

Hvordan blev det da skabt?

”Det blev da skabt gennem en masse forsøg og erfaringer.”

Det kan enhver komme og sige.

”Før jeg fik Ping-dynen føltes det som at sove mellem to køer. Larmende, voldsomme bevægelser, gyngen, stød i siden af muler, muh-lyde. Med Ping-dynen er det blevet en nem sag at falde i søvn og en dybt ubehagelig ting at vågne.”

Nu skal du ikke forsøge at undslippe spørgsmålet om hvordan samfundet blev skabt.

”Planlægger du at lave et samfund fra bunden af?”

Jeg har købt en strand til samme formål.

”Du kan ikke bygge et samfund på en strand.”

Hvorfor ikke?

”Jeg ved det ikke.”

Ved det ikke. Ved det ikke. Sig mig ved du ikke engang det?

”Ved hvad?”

Det ved du da godt.

”Nej.”

Prøv at lugt engang.

”Du har ikke slået en prut?”

Vi ligger under en Ping-dyne så det er der ingen der ved.

”Uuu. Nu kan jeg lugte den.”

Hæhæhæ.

”Du fiser.”

Sig mig lige noget her til sidst. Føles det stadig som om du sover mellem to får her efter du er vågnet op?

”Det synes jeg er et spørgsmål.”

Selvfølgelig er det et spørgsmål.

”Det kunne nøjes med at være et mål.”

Skal vi afregne med det samme?

Previous articleHan er ligeså gammel som han er
Next articleFormaningens vildor
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)