-Jeg læste teologi.
-Du inviterede Søren Krarup i går. Du præsenterede mig for noget du kaldte ”Mandens opdragelse af kvinden” i går.
-Jeg forsøgte blot at understrege min pointe med at man ikke må tage varsler og tegn og give sig af med spådomme og derfor inviterede jeg Søren Krarup til at komme op til os, men jeg præsenterede dig ikke for noget jeg kaldte ”Mandens opdragelse af kvinden”. Det er noget sludder. Det er noget du har drømt.
-Drømme er drømme.
-Drømme er ønsker.
-Drømme er ikke ønsker.
-Ønsker har ingen plads i den Kierkegaardske teologi.
-Du får den Kierkegaardske teologi til at lyde som en cementklods af den type gangstere bruger.
-Du ved udmærket godt, at jeg ikke har selvsikkerheden til at levere den Kierkegaardske teologi til dig sådan som den er tænkt, ment og følt i form af en helt almindelig prædiken.
-Sådan en prædiken ville jeg da ikke høre på da!