Orden. Nærvær. Skrift. De to første er kvinderne skræmmende stærke på. Det sidste er der ingen kønsforskel på.
Jegsvaghed er et interessant fænomen som man må få det bedste ud af i det daglige. Det har forbløffet mange at Dan Turell var en anden privat end ham fyren der godt kunne lide hverdagen. Han strejfede rundt i København ligesom alle andre danske, mandlige digtere og fik det bedste ud af det. Fair nok.
Idealiserede han, ligesom jeg, orden og nærvær via skriften. Jada! Det gjorde han da. Men Dan Turell var en hovedstolsforfatter og det er jeg ikke. Eftersom det ikke nødvendigvis er så slemt at skrive om sin nærmeste lille familie er det bare det jeg gør. Når der ikke er nogen vej uden om skriftsproget er det da ufatteligt arrogant og uciviliseret af forlagsfolket at tale om at de leder efter nyt talent som de kan „se“. De fleste af dem kan i virkeligheden ikke se noget som helst!
Vores kære, elskede kvindelige hovedperson forstod godt de ting ved en mand og tænkte sjældent over dem.
