„Det er meget svensk at fylde en kop med havvand et par gange i sit liv og hælde det ud over ens kones hårbånd mens hun har det på.“
Jeg strammer mit ansigt ud i siderne med hænderne for at skjule min mimiske reaktion på dette bavl.
„Omvendt er det meget dansk at løbe lidt med koppen igennem sandet.“
Med ét forstår jeg hvor hun vil hen. Jeg har genkendt mit eget fædreland. Danmark. Du gamle løbeisandvandkopland højt mod nord.
Der går en person forbi cykelstien hvor vi sidder og blander malerester for vores egen fornøjelses skyld. Som ganske rigtigt småløber og trækker en kop op af lommen. Han skal til stranden.
