Home Non-categorized Hvem min næste er, er et åbent spørgsmål: levende, plagsomt, besværligt, spændende,...

Hvem min næste er, er et åbent spørgsmål: levende, plagsomt, besværligt, spændende, uprøvet og lysende som dagen i dag

880

Spar mig for kvindemennesker, der siger, at deres næste er alle de kender og møder eller ligefrem opløser næsten i venlighedsvand.

Hvem min næste er, er et åbent spørgsmål: levende, plagsomt, besværligt, spændende, åbent, uprøvet og lysende som dagen i dag.

Vores kærlighedsbegreb er blevet uhyre lummert. Det gør folk urolige og i visse tilfælde ulykkelige, fordi de bliver ude af stand til at se at sorg er det mest komplekse i livet og kærlighed det største i livet. Det største. Men det betyder ikke at kærligheden er en behagelig tåge. Den kan være som en behagelig tåge, men den er snarere som en behagelig Tage.

Du skylder ikke kærlighed til en du er forbunden med.

Du skylder ingen at lytte i kærlighed, det er rigeligt bare at nøjes med at lytte, så skal kærligheden nok være der.

Når der er en person du ikke elsker, så skylder du den person det, der hedder “ekstra-respekt”. Der blev fundet en skriftrulle i Palæstina sidste år som ikke er hellig men som er det der hedder “dybt seriøs”, det udtryk kender du nok, hihihi, men af rullen fremgår følgende definition på “ekstra-respekt”:

“Ekstra-respekt er en måde at byde Kristus ind i stuen, i samværet, når der er en person du ikke elsker. Det kan være du ikke kan elske den pågældende person. Det kan være du ikke orker. Det kan være du føler skyld herved. Det kan være du føler skam herved. Det kan være at vanen, den rare vane, som ind imellem er en arg fjende, har designet et hel masse forvirrede mønstre hvor skyld, skam og kærlighed er blandet sammen i en stor pærevælling og du føler dig som en stakåndet statist der halser rundt i dit eget liv. Kammerat! Lær dig selv ikke at elske! Kærligheden er det største, men den er også den største gave. Fortjener den største gave jeg (Boris Lützhøfder, Kantarelvænget 18, 1445 Blovstrød) har fået, at blive sammenblandet med skyld og skam? Nej! Bland lidt ekstra-respekt i bægeret. Nu ved du, hvad det er. Hvis du er uenig, er du en nar. Så er du min næste. Måske.”

Jeg grundede over denne rulle. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere elskeligt end et væsen der ikke kan håndtere kærlighed og ikke kan håndtere ekstra-respekt. Sådan er person skal jeg tage mig meget sammen for ikke at elske. Jeg skal virkelig have det godt på alle leder og kanter. Men jeg tror alle voksne kan, hvis de anstrenger sig.

Når man bliver syg om hjertet for mange gange på grund af en anden persons opførsel, så dør kærligheden. Men at kærligheden kan genopstå er en anden historie, som ikke må afholde os fra at tænke dybt over det jeg skriver om ekstra-respekt. Men det er ikke ved dig kærligheden genopstår, men ved Gud. Det her handler om dig og din sorg, som er det mest komplekse i dit liv. Dit liv.

Previous articleAvancerede Jim: ”Det tager 16 år at vænne sig til mig. Da jeg har levet i 48 år, har jeg vænnet mig til mig tre gange, hvilket er en gang for meget. Den midterste var lige i overkanten”
Next articleNy bog: Røvhullet med det dejlige væsen
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)